I dag er Carla lige præcis 9 måneder og formiddagen blev brugt på at besøge en privat vuggestue i vores nærområde.
Det betyder også at min barsel lakker mod enden, og jeg har det ret hårdt med, at Carla snart skal bruge så mange timer om dagen med nogle andre end sin moar :(
Faktisk græd jeg lidt, da vi modtog brevet fra pladsanvisningen. Til dels fordi vi ikke fik det ønskede, nemlig en dagplejeplads, men også fordi det hele bare kommer så tæt på nu. Min lille baby er ved at være stor.
Det er lidt en frusterende tid at gå i møde, en kæmpe beslutning at træffe. Altså, hvor meget mere skal jeg kæmpe for, at kommunen giver os en dagplejeplads?? Jeg tør jo heller ikke vente lang tid med at give vuggestuen et svar, for alternativet er at jeg ryger ud af pladsgarantien og får en plads til Carla et dumt sted, hvor jeg ikke kan sige nej.
Jeg synes kommunen er tunge at danse med, og jeg forstår ikke alt det bøvl der skal være og hvorfor man ikke har bare lidt medbestemmelse omkring, hvor sit barn skal være så mange timer om dagen.
Heldigvis var det et godt besøg vi var på i dag og jeg kan godt se Carla gå der, men kommunen får alligevel et kald i morgen og så håber jeg, at vi snart får en afklaring på, hvor Carla skal gå henne.