søndag den 31. marts 2013

Garderobeskab



I morgen får jeg forhåbentlig lagt klinker i min entré og derfor går jeg nu og pønser på, hvad der skal være derude.

Først havde jeg tænkt på, at der i hjørnet skulle være et enkelt garderobskab som denne, og så overfor skulle der hænge en knagerække. Men jeg har tænkt lidt videre, om vi ikke lige så godt kunne få et skab, som fyldte lidt mere af væggen og at vi deraf havde mere opbevaringsplads.

Hvis vi fik et af de tre overstående skabe, så kunne man også droppe helt at have en knagerække og i så stedet hænge jakkerne direkte i skabet. Tror I, at det ville fungere?

Jeg kan bare godt lide tanken om, at så er det hele gemt væk, for jeg synes nogle gange, at det kan virke lidt rodet med en helt stak jakker hængene på sådan en knagerække.

lørdag den 30. marts 2013

Armyjakke - hvilken??



Der går lige lidt modeblog i den her på bloggen for tiden - det må være fordi foråret nærmer sig.. Jeg håber, at I overlever? :)

Da jeg kiggede på tøj til min kæreste i går, faldt jeg på H&Ms hjemmeside også over en armyjakke, eller faktisk hele to, og nu kan jeg ikke rigtig vælge.

Den kaki farvet er et sikkert valg, men jeg synes så også, at den mønstrede er lidt mere spændende og frisk.. Så, hvilken jakke ville du vælge?

fredag den 29. marts 2013

Maling af træloft


Så er jeg endelig kommet i gang med at male loftet.. Det tog lidt tid om at komme i gang, fordi jeg skulle behandle knasterne inden, men nu er jeg i gang - og når jeg er færdig, så kan gulvet også blive lagt...

Det har jeg ventet længe på, for så slipper vi snart for at sove i stuen. Bare tanken om at kunne sove i et nyt lækkert rum - uden der er støv på alting og uden jeg får snavs på føddene. Det er godt nok længeventet!

Shopping til kæresten.... og mig




Jeg elsker at købe tøj til min kæreste - både fordi han er dårlig til at bruge penge på sig selv, men også fordi jeg kan få lov til at eksperimentere lidt, ift. hvad for noget tøj han normalt går i.

Allerede nu ved jeg fx, at han vil stejle fuldstændig over den mønstrede skjorte... Men, den koster kun 80 kr og ville være super smart til alle hans chinos shorts.

Så jeg har lidt lyst til at klikke alt tøjet hjem til ham - også fordi jeg selv skal til Blåvand i dag og shoppe, så jeg synes også, at han skal have noget nyt. Hvad synes I? :)

torsdag den 28. marts 2013

Adidas sneakers


I går nåede jeg slet ikke at få købt mine nye cremer. For jeg havnede nemlig i et sko dilemma...

Spontant besluttede jeg mig for, at jeg ville have et par sneakers og valget stod mellem disse to par fra Adidas.......

Hvilket par tror I, at jeg købte??

Peberfrugtsuppe

byggerod

Sådan her ser det ud, når vi indtager vores aftensmad. Det er der ikke meget hygge over, så jeg havde lige tændt to lys i håb om, at det kunne gøre lidt for stemningen.

Jeg havde givet mig i kast med en ny opskrift - peberfrugtsuppe! Og det smagte helt igennem godt. Jeg er altid så stolt, når det lykkes mig at lave noget godt mad, for jeg er virkelig en klovn i køkken. Men i går blev det et hit og der er heldigvis rester til i dag....

Jeg håber, at I nyder påskedagene - mine skal bare gå med at male lidt lofter og få set venner og familie :)

onsdag den 27. marts 2013

Spisebordsstole

flotte-spisebordsstole

Hay, about a chair
 

muuto-visu-wire
 
Muuto, visu Wire
 
 
ilva-billige-stole

Ilva
 
 
Så småt begynder huset at skride så meget frem, at jeg snart kan begynde at overveje, hvilke møbler vi skal have.
 
Jeg var til en start ret overbevist om, at jeg gerne ville have de øverste Hay stole, men med det spisebord, som jeg pt har i tankerne, så passer de ikke helt til.
 
Muuto's stole faldt jeg over i mit Femina blad og jeg synes, at stolen er så skøn i den lyserøde farve - men den går min kæreste vidst aldrig med til.
 
Ilva havde også lidt spændende stole at byde på, de er ganske vidst inspireret af lidt andre stole, men den til venstre kan jeg godt lide og den koster pt kun 549 kr., så den er også realistisk i forhold til vores budget.
 
Kan I lide nogle af stole eller har I nogle helt andre, som I går og drømmer om??



Påskeferie!



Efter 3 dages vikararbejde ude på mit tidligere praktiksted, så er det nu også blevet min tur til at holde påskeferie - og jeg kan slet ikke udtrykke min begejstring for, at solen endelig skinner og vejret er lidt dejligt. Så jeg købte lidt hygge med på vejen hjem fra arbejde i form af et blad og marcipanæg.

Der udover har jeg også fået lidt skattepenge tilbage, så nu vil jeg cykle ind i byen og bruge en mindre formue på hudplejeserie. Min vintertrætte hud trænger virkelig til det, så nu må jeg bide i det sure æble og betale, hvad det koster for at få en fin hud igen :)

tirsdag den 26. marts 2013

Synd og skam


I weekenden var jeg forbi min brors butik og ude på hans lager, spottede jeg, at der stod et lidt spændende skab - som han så bruger til at opbevare blade i, ahem...

Skabet trængte godt nok til en kærlig hånd, men jeg kunne sagtens se den stå og være fint i mit køkken (når vi kommer så langt med ombygningen). Så jeg fik en aftale i stand med ham, om at hvis bare gav ham noget andet til hans blade, så kunne vi sagtens bytte, yaay :)

lørdag den 23. marts 2013

Køb af klinker

Så fik vi lige taget en rask beslutning og købt klinker i dag - så de kan blive lagt i morgen :)


Mange af jer var mest til 30x60 klinken - og det var jeg egentlig også, men vores murer mente, at han ikke helt kunne garantere resultatet, fordi gulvet var lidt ujævnt, og derfor var det bedre med en der målte 30x30, så sådan blev det...

torsdag den 21. marts 2013

Nedrivning af køkken/Retro køkkenskabe



I går begyndte vi at pille lidt af køkkenet ned - og det blev gjort med største forsigtighed....

Fordi mange af jer netop har snakket om, hvor fede mine retro køkkeskabe er. Så de lever altså endnu, men der er bare ikke lige plads til dem i mit hus.

Så hvis nogen af jer er interesseret i dem, så kan I kontakte mig på f.iof@live.dk :)

tirsdag den 19. marts 2013

Om Hays lagersalg



I mandags var jeg til mit første lagersalg nogensinde - og det var ved Hay, som havde valgt at sælge ud af deres lager i Horsens.

Dørene stod til at blive åbnet kl 17.00, og vi havde ikke nogen intention om at blive de forreste i køen, så vi tænkte, at det var ok at være der kl 15.30.. På forhånd havde Hay annonceret at de første 350 kunder kunne få lov at vente indenfor i varmen, så vi blev rigtig glade, da vi så døren stadig var åben - men lige da vi skulle til at gå ind, fik vi at vide, at nu var der fyldt op - så vi nåede akkurat ikke lige at komme derind.

Men det var nu alligevel lidt motiverende at være de første i køen - til at komme ind efter de 350, ahem.. Heldigvis begyndte Hay at lukke folk ind til varerne ca. kl 16.15 - men det var ca. 10-20 stykker af gangen, tror jeg, så det ikke så stærkt. Vi troede desværre, at når folk først havde betalt og var smuttet, så fik vi lov til at komme indenfor at vente. Men desværre havde de besluttet sig for at ventehallen skulle være helt tømt, før flere kom derind - men så fik vi dog også lov til at komme helt ind.

Klokken blev cirka 18 og så fik vi lov til at komme ind til varerne. Jeg blev rigtig glad, for der var stadig masser af lækre varer, både sengetæpper, borde, flotte stole osv................. Men desværre var de varer allerede taget! For over det hele stod folk med bunkevis af varer omkring sig, man kan roligt sige, at de havde hamstret mere end hvad hænder og fødder kunne bære, for de stod nemlig nu og ventede på at nogle af deres bekendte kunne komme til og hjælpe dem hjem med alle varerne. Det var sådan lidt en øv følelse. Men det er vel også årsagen til, at bl.a. Trendsales nu flyder med masser af ubrugte Hay ting.

Men altså, det var da ikke sådan, at der slet ikke var noget at komme efter. Der var masser af de lilla plaider, som jeg også købte, puder (dog ikke så flotte), sengetøj med ekstra længde, sofaer, plexi ting, stole, krukker, æsker, gulvtæpper og lidt andet.

Der havde også været max begrænsninger på nogle af varerne, bl.a. max 5 puder pr. kunde, max 1 pinnochio og så hørte jeg, at der også max måtte købes 5 sengetæpper pr kunde. Men de var jo længe væk, da jeg kom ind, for de havde kun kostet 300 kr. Hay har fået meget kritik på deres facebook side, men den eneste kritik jeg har er, at jeg synes de skulle have sat max antallet ned på sengetæpperne. Måske er jeg farvet af, at det var det, som jeg helst aller mest ville have købt. Men hey, hvem har lige brug for 5 sengetæpper?? Det er da indelysende, at det enten er til andre eller til videresalg.

Men jeg fik dog købt den lilla plaid til 300 kr, puden til 250 kr, 5 æsker til 20 kr og lysestagen til 100 kr.

Så skal vi til det igen...


Så er det tid til valg af klinker... Om jeg orker at skulle gennem det ræs igen. Men heldigvis var der en sød... og tålmodig dame i Steff-Byg, som gad at gå rundt med os og komme med forslag. Så nu har vi fået 3 prøver med hjem at overveje.

Forskellen er ikke stor, men hvis I bedre kan lide den ene frem for den anden, så sig endelig til :)

Byggetilladelse


I går ringede kommunen og fortalte, at de havde godkendt vores tegninger til tilbygningen.. Så nu venter to nervepirrende uger, hvor tegningerne kommer til nabohøring. Kryds fingre for, at de ikke har nogen indvendinger :)

mandag den 18. marts 2013

Hay's lagersalg






Så er jeg vendt hjem - 650 kr fattigere - efter nogle kolde timer i Horsens.. I kan lige få nærmere 
opdatering i morgen, for jeg er helt færdig nu. Men kort fortalt, så hamstrede folk meget, så hvis man ikke kom ind med det første ryk, så kunne man lige så godt tage hjem igen.

Hay lagersalg





I eftermiddag går turen til Horsens sammen med en veninde - Hay holder nemlig lagersalg! Og vi glæder os rigtig meget.

Vi har dog hørt, at det godt kan blive lidt vildt og at folk hamstrer meget?? Så skal vi gøre os nogen tanker eller taktikker, inden vi tropper op eller bliver det mon afslappende nok? :)

Jeg har i hvert fald sørget for at hæve kontanter inden, så på den front er jeg garderet....

fredag den 15. marts 2013

Interrail i Europa



Min kæreste og jeg er så småt ved at overveje sommerens rejseplaner og en af vores overvejelser er at tage på interrail gennem Europa..

Men ingen af os har prøvet det før - så jeg vil rigtig gerne høre fra nogen af jer, hvis I har erfaringer med det, eller kan komme med gode tips og råd eller hvad I nu kan finde på? :)

Jeg har familie i Grækenland, så jeg vil rigtig gerne have at turen skal ende der og jeg har set, at man fra Italien kan sejle med færge til Grækenland - som er med i prisen, så det er jo ren bonus. Ellers kunne jeg godt tænke mig at gøre ophold i Holland, Frankrig, Italien og evt andre steder, skal lige have kigget nærmere på ruterne.

Prisen for 10-22 rejsedage er kun cirka på de 2000 kr, når man er under 25 år. Selvfølgelig kommer overnatning oveni, men jeg synes alligevel det virker ret billigt. Og måske virker det også for godt til at være sandt, tænker at det lidt kunne være typisk, hvis der kommer en masse gebyrer oveni, eller ruter som ikke er med i prisen. Så jeg håber, at nogen af jer kan gøre mig lidt klogere..

torsdag den 14. marts 2013

Træloft


I "det lille værelse" - som til en start skal være soveværelse - senere ekstraværelse, er vi nu omsider gået i gang med at få sat loftet op.

Jeg har valgt et ubehandlet træloft, som jeg vil male hvid. I de resterende rum skal der være gipslofter og jeg kan selvfølgelig godt se fidusen i at have gennemgående materialer i hele huset, men... Det kan da også blive lidt kedeligt?

Så derfor har jeg altså valgt at dette værelse skulle skille sig ud, være lidt mere hygge-nygge-sommerhusagtigt og jeg glæder mig til at se, om jeg får den rette stemning derinde, når loftet er blevet malet færdigt.

Det er i hvert fald lidt af et arbejde og min kæreste synes jeg er lidt træls, fordi jeg vælger så besværlige løsninger - og jeg synes, at han er lidt træls fordi, at han hænger loftet op, inden jeg har malet brædderne - men så er vi vel kvit på trælshed-fronten :)

Fine sager




Man kan altså nu engang få fine sager i Rema1000! I dag kom de pæne kirsebærgrene med hjem og de bringer virkelig forårsstemningen frem på vores lille byggeplads/hjem.

Kasserne blev sammen med pudebetrækket købt for et par uger siden og de venter bare på at et eller andet rum snart bliver færdigt, så de også kan komme frem og pynte :)

onsdag den 13. marts 2013

De lange aftener....




 
Alt er fra Ikea - og spørg mig lige, om jeg glæder mig til at kunne få min have i brug....

mandag den 11. marts 2013

Inspirerende gåtur





Man kan få mange gode idéer ved at gå en tur i sit nabolag. Fx faldt jeg over dette hus, som egentlig ikke er noget særligt. Men deres vinduesparti på førstesalen, kan jeg rigtig godt lide. Derfor tænkte jeg, at hvis vi får tilladelsen til vores tilbygning, så kunne det måske være noget for os med en lignende løsning.

Mini drivhus



Jeg vælger lige at ignorerer sneen, som ligger udenfor.. For jeg er mere end klar til forår og alt hvad der følger med.

Mit største ønske ville nok være at få et rigtig drivhus, men haven har ikke den største prioritet, før huset står færdigt. Derfor har jeg fundet et andet alternativ fra Ikea, nemlig et mini drivhus. Den må jeg ha' :)

fredag den 8. marts 2013

Billedvæg


Louise var rigtig sød og maile mig det øverste billede med inspiration til, hvad min søster kunne gøre ved hendes væg.

Og løsningen falder i så god jord!! For min søster har faktisk en masse babybilleder, som hun mangler at hænge op. De var bare i små rammer og det giver ligesom ikke helt den samme, flotte effekt som i de store viste A4 rammer.

Jeg ved ikke, hvor rammerne fra billedet er fra, men jeg har fundet den nederste fra Ikea til 45 kr og jeg tror, at den ville kunne bruges til formålet. Det bliver så godt :)

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...