lørdag den 27. september 2014

Stylepit udsalg // Hummel køredragt



Jeg har længe skulle købe en køredragt til Carla til de kølige dage, men min ammehjerne har glemt det igen og igen - og heldigvis da!

For jeg faldt lige over koden SPLOGBUY20 inde på facebook, som giver 20% inde på Stylepit.dk og de har altså i forvejen 25% på mange af deres efterårsvarer.

Så denne Hummel dragt røg fra 350 kr og ned i kun 210 kr. Det er altså lækkert, når sådan noget sker.

tirsdag den 23. september 2014

Musthave til vinteren



En jakke og støvler skal der til, når de kolde dage nærmer sig!

Jakken er ret meget en klassiker for mit vedkommende - jeg køber næsten hver vinter noget ala den på billedet, så det taler selvfølgelig for at købe denne fra Only, men omvendt kunne det måske være sjovere med noget andet.

Støvlerne faldt jeg over i Skoringen - hvis I ikke har været der for nylig, så besøg dem!! Butikken i Esbjerg har i hvert fald fået et seriøst løft med deres nye og meget lækre varer. Før henvendte butikken sig primært til det ældre publikum, men det er der i hvert fald blevet lavet om på :)

søndag den 7. september 2014

Æblerov



I dag har frække Carla og jeg været på rov i æbletræet i haven, og de flotte farver fra æblerne spillede bare så fint sammen med Carlas bluse og det grønne græs.

Til de interesserede, så er Carla snart 8 måneder - tiden flyver! Hun har endelig knækket koden til at komme frem på gulvet, elsker at sige pruttelyde med munden og er så dygtig til at vinke - og jeg synes sgu, at det lyder til, at hun siger hej samtidig. Men det er måske sådan noget, som kun en mor kan høre? ;)

lørdag den 6. september 2014

Verdenskort og mandeindretning




Jeg er lidt nysgerrig efter, hvordan tingene forholder sig hjemme hos jer andre der er i forhold mht til jeres kærester og indretning? Har I fuldstændige frie hænder, er I enige, har din kæreste nogle veto'er eller hvordan får I det hele til at gå op?

For herhjemme er vi alt andet end enige. Min kæreste er meget... Traditionel? (læs kedelig) i sin indretning - og han vil sikkert sige det samme eller stik modsatte om mig. Jeg kan knap vise ham noget til hjemmet, før det er grimt, mærkeligt eller alt for dyrt. Så vi har faktisk slet ikke fået købt noget til huset, udover et spisebord. Brugt, til 300 kr - så den var kærestemanden mægtig glad for - og heldigvis også jeg.

Men indretning er i mine øjne tit en kvindeting og der er mange hjem, hvor man kommer ind og tænker - wow, bor der ikke en mand her?? Og det er da heller ikke sådan, at jeg ønsker, at det skal være hos os. Så jeg prøver at være large og finde ting, som han også ville kunne lide - og et verdenskort er altså en af dem. Han vil nok helst have et traditionelt et som fra folkeskolen, men det passer bare ikke rigtig til vores hus, så jeg har fundet et par alternativer.

Den nederste er fra Idémøbler og er et godt kompromis til os begge - han får sit kort og jeg slipper for alle mulige farver! Prisen er 800 kr, så her tror jeg også, at han godt kan være med. Jubiii :)

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...