Min kæreste og jeg er så småt ved at overveje sommerens rejseplaner og en af vores overvejelser er at tage på interrail gennem Europa..
Men ingen af os har prøvet det før - så jeg vil rigtig gerne høre fra nogen af jer, hvis I har erfaringer med det, eller kan komme med gode tips og råd eller hvad I nu kan finde på? :)
Jeg har familie i Grækenland, så jeg vil rigtig gerne have at turen skal ende der og jeg har set, at man fra Italien kan sejle med færge til Grækenland - som er med i prisen, så det er jo ren bonus. Ellers kunne jeg godt tænke mig at gøre ophold i Holland, Frankrig, Italien og evt andre steder, skal lige have kigget nærmere på ruterne.
Prisen for 10-22 rejsedage er kun cirka på de 2000 kr, når man er under 25 år. Selvfølgelig kommer overnatning oveni, men jeg synes alligevel det virker ret billigt. Og måske virker det også for godt til at være sandt, tænker at det lidt kunne være typisk, hvis der kommer en masse gebyrer oveni, eller ruter som ikke er med i prisen. Så jeg håber, at nogen af jer kan gøre mig lidt klogere..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar