torsdag den 21. marts 2013

Nedrivning af køkken/Retro køkkenskabe



I går begyndte vi at pille lidt af køkkenet ned - og det blev gjort med største forsigtighed....

Fordi mange af jer netop har snakket om, hvor fede mine retro køkkeskabe er. Så de lever altså endnu, men der er bare ikke lige plads til dem i mit hus.

Så hvis nogen af jer er interesseret i dem, så kan I kontakte mig på f.iof@live.dk :)

tirsdag den 19. marts 2013

Om Hays lagersalg



I mandags var jeg til mit første lagersalg nogensinde - og det var ved Hay, som havde valgt at sælge ud af deres lager i Horsens.

Dørene stod til at blive åbnet kl 17.00, og vi havde ikke nogen intention om at blive de forreste i køen, så vi tænkte, at det var ok at være der kl 15.30.. På forhånd havde Hay annonceret at de første 350 kunder kunne få lov at vente indenfor i varmen, så vi blev rigtig glade, da vi så døren stadig var åben - men lige da vi skulle til at gå ind, fik vi at vide, at nu var der fyldt op - så vi nåede akkurat ikke lige at komme derind.

Men det var nu alligevel lidt motiverende at være de første i køen - til at komme ind efter de 350, ahem.. Heldigvis begyndte Hay at lukke folk ind til varerne ca. kl 16.15 - men det var ca. 10-20 stykker af gangen, tror jeg, så det ikke så stærkt. Vi troede desværre, at når folk først havde betalt og var smuttet, så fik vi lov til at komme indenfor at vente. Men desværre havde de besluttet sig for at ventehallen skulle være helt tømt, før flere kom derind - men så fik vi dog også lov til at komme helt ind.

Klokken blev cirka 18 og så fik vi lov til at komme ind til varerne. Jeg blev rigtig glad, for der var stadig masser af lækre varer, både sengetæpper, borde, flotte stole osv................. Men desværre var de varer allerede taget! For over det hele stod folk med bunkevis af varer omkring sig, man kan roligt sige, at de havde hamstret mere end hvad hænder og fødder kunne bære, for de stod nemlig nu og ventede på at nogle af deres bekendte kunne komme til og hjælpe dem hjem med alle varerne. Det var sådan lidt en øv følelse. Men det er vel også årsagen til, at bl.a. Trendsales nu flyder med masser af ubrugte Hay ting.

Men altså, det var da ikke sådan, at der slet ikke var noget at komme efter. Der var masser af de lilla plaider, som jeg også købte, puder (dog ikke så flotte), sengetøj med ekstra længde, sofaer, plexi ting, stole, krukker, æsker, gulvtæpper og lidt andet.

Der havde også været max begrænsninger på nogle af varerne, bl.a. max 5 puder pr. kunde, max 1 pinnochio og så hørte jeg, at der også max måtte købes 5 sengetæpper pr kunde. Men de var jo længe væk, da jeg kom ind, for de havde kun kostet 300 kr. Hay har fået meget kritik på deres facebook side, men den eneste kritik jeg har er, at jeg synes de skulle have sat max antallet ned på sengetæpperne. Måske er jeg farvet af, at det var det, som jeg helst aller mest ville have købt. Men hey, hvem har lige brug for 5 sengetæpper?? Det er da indelysende, at det enten er til andre eller til videresalg.

Men jeg fik dog købt den lilla plaid til 300 kr, puden til 250 kr, 5 æsker til 20 kr og lysestagen til 100 kr.

Så skal vi til det igen...


Så er det tid til valg af klinker... Om jeg orker at skulle gennem det ræs igen. Men heldigvis var der en sød... og tålmodig dame i Steff-Byg, som gad at gå rundt med os og komme med forslag. Så nu har vi fået 3 prøver med hjem at overveje.

Forskellen er ikke stor, men hvis I bedre kan lide den ene frem for den anden, så sig endelig til :)

Byggetilladelse


I går ringede kommunen og fortalte, at de havde godkendt vores tegninger til tilbygningen.. Så nu venter to nervepirrende uger, hvor tegningerne kommer til nabohøring. Kryds fingre for, at de ikke har nogen indvendinger :)

mandag den 18. marts 2013

Hay's lagersalg






Så er jeg vendt hjem - 650 kr fattigere - efter nogle kolde timer i Horsens.. I kan lige få nærmere 
opdatering i morgen, for jeg er helt færdig nu. Men kort fortalt, så hamstrede folk meget, så hvis man ikke kom ind med det første ryk, så kunne man lige så godt tage hjem igen.

Hay lagersalg





I eftermiddag går turen til Horsens sammen med en veninde - Hay holder nemlig lagersalg! Og vi glæder os rigtig meget.

Vi har dog hørt, at det godt kan blive lidt vildt og at folk hamstrer meget?? Så skal vi gøre os nogen tanker eller taktikker, inden vi tropper op eller bliver det mon afslappende nok? :)

Jeg har i hvert fald sørget for at hæve kontanter inden, så på den front er jeg garderet....

fredag den 15. marts 2013

Interrail i Europa



Min kæreste og jeg er så småt ved at overveje sommerens rejseplaner og en af vores overvejelser er at tage på interrail gennem Europa..

Men ingen af os har prøvet det før - så jeg vil rigtig gerne høre fra nogen af jer, hvis I har erfaringer med det, eller kan komme med gode tips og råd eller hvad I nu kan finde på? :)

Jeg har familie i Grækenland, så jeg vil rigtig gerne have at turen skal ende der og jeg har set, at man fra Italien kan sejle med færge til Grækenland - som er med i prisen, så det er jo ren bonus. Ellers kunne jeg godt tænke mig at gøre ophold i Holland, Frankrig, Italien og evt andre steder, skal lige have kigget nærmere på ruterne.

Prisen for 10-22 rejsedage er kun cirka på de 2000 kr, når man er under 25 år. Selvfølgelig kommer overnatning oveni, men jeg synes alligevel det virker ret billigt. Og måske virker det også for godt til at være sandt, tænker at det lidt kunne være typisk, hvis der kommer en masse gebyrer oveni, eller ruter som ikke er med i prisen. Så jeg håber, at nogen af jer kan gøre mig lidt klogere..

torsdag den 14. marts 2013

Træloft


I "det lille værelse" - som til en start skal være soveværelse - senere ekstraværelse, er vi nu omsider gået i gang med at få sat loftet op.

Jeg har valgt et ubehandlet træloft, som jeg vil male hvid. I de resterende rum skal der være gipslofter og jeg kan selvfølgelig godt se fidusen i at have gennemgående materialer i hele huset, men... Det kan da også blive lidt kedeligt?

Så derfor har jeg altså valgt at dette værelse skulle skille sig ud, være lidt mere hygge-nygge-sommerhusagtigt og jeg glæder mig til at se, om jeg får den rette stemning derinde, når loftet er blevet malet færdigt.

Det er i hvert fald lidt af et arbejde og min kæreste synes jeg er lidt træls, fordi jeg vælger så besværlige løsninger - og jeg synes, at han er lidt træls fordi, at han hænger loftet op, inden jeg har malet brædderne - men så er vi vel kvit på trælshed-fronten :)

Fine sager




Man kan altså nu engang få fine sager i Rema1000! I dag kom de pæne kirsebærgrene med hjem og de bringer virkelig forårsstemningen frem på vores lille byggeplads/hjem.

Kasserne blev sammen med pudebetrækket købt for et par uger siden og de venter bare på at et eller andet rum snart bliver færdigt, så de også kan komme frem og pynte :)

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...