Viser opslag med etiketten Badeværelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Badeværelse. Vis alle opslag

søndag den 12. januar 2014

Mit runde spejl


Et kig til endnu et rum, som der omsider er kommet styr på. Sidste detalje var det runde spejl - som efter 3 måneder nu er kommet op, ahem..

Men ventetiden har været det hele værd og i nat sov vi for første gang i vores nye soveværelse - så det hele flasker sig rigtigt nu.

Jeg har vidst ikke fået det skrevet, men i dag er sidste dag for deltagelse i konkurrencen om den søde Bodil - så skriv en kommentar på det indlæg, hvis du vil deltage :)

tirsdag den 19. november 2013

Alt hvidt fra Ikea



I morgen går turen til Odense med trailer og det hele, da jeg har fået solgt teak-sættet og lige passende kan smutte en tur i Ikea.

Men af en eller anden grund så er alt, hvad jeg overvejer at købe hvidt.... Så jeg får da vidst en seriøs udfordring med at få noget farve ind i mit hjem, hvis jeg realiserer alle mine hvide køb.

Det vigtigste jeg skal have købt er vasken fra Ikea og jeg syntes egentlig, at den havde en ok pris til sine 1600, når der kommer ca. 500 oveni for vandhanen... Men jeg fandt så lige ud af, at der kommer yderligere ca. 500 kr oveni igen, da selve vasken åbenbart ikke er med i prisen. Det kunne de altså godt lige have beskrevet lidt bedre, for det var et rent tilfælde, at jeg fandt ud af det.

mandag den 21. oktober 2013

Bad møbler

 Ikea


 Invita


 Kvik


Silvan
 
 
Der er dårlige nyheder i det lille hjem. Efter at have ventet 5 tålmodige måneder var det meningen, at jeg på fredag endelig skulle have et køkken igen - men nej... Sådan gik det ikke alligevel. Vi er ikke klar til det, så i dag har jeg ringet og udskudt køkkenet, så jeg først får det om 18 lange dage.....
 
 
Dog er der også gode nyheder. Vores nr 2 badeværelse er nemlig pludselig så langt, at jeg nu skal til at tage stilling til, hvilke klinker, møbler osv., som jeg vil have derude. Jeg er lidt i tvivl, om vi skal vælge de samme klinker, som på det andet badeværelse - eller om det ikke gør noget, at man kører et andet tema. Hvad synes I???
 
Et andet valg jeg skal tage er, hvilken håndvask jeg vil have derude. Jeg hælder mest til den øverste fra Ikea - som min kæreste ikke kan lide, øv.. Hvad synes I om de forskellige udvalgte? Eller har I mon nogle helt andre forslag? :)

onsdag den 9. oktober 2013

Badeværelset - de små detaljer







Det føles som en kæmpe lettelse, hver gang at vi får styr på nogle af de helt små detaljer i huset. Bare noget så dumt, som at toiletrullen nu kan hænge, i stedet for at stå på håndvasken - det er guld værd!

Desværre er min kæreste sløv til at få de ting gjort - men så langt, så godt.. Jeg blev nødt til at fejre bedriften med et lille køb i går, og sådan kom den fine plante også i hus. Nu mangler det runde spejl bare for at fuldende det hele :)

onsdag den 2. oktober 2013

Badeværelse - før og efterbilleder

 
 
 

Badeværelset er ikke helt færdigt - men som I kan fornemme, så er der da sket lidt på det år, vi har boet her :)

Til at starte med var der kun et toilet. Vi har så udvidet, så der til højre nu også er et bad. Jeg har også fået bestilt mit runde spejl via et tip fra en sød læser, så nu venter jeg spændt på, at det kommer hjem!

tirsdag den 1. oktober 2013

Vasketøjskurv


House Doctor - H&M - Ferm Living
 
 
Hvem skulle have troet, at der også fandtes pæne vasketøjskurve?? Omend lidt dyre kurve. Den fra House Doctor koster 1600 kr!! Derfor blev jeg nødt til at finde et billigt alternativ også, som blev den fra H&M til 129 kr. Ferm Living ligger lige i mellem med en pris 600 kr - men det er da stadig en del penge for en vasketøjskurv, var?
 
 

fredag den 27. september 2013

Hay's runde spejl


Nu er jeg kommet til det punkt, hvor jeg gerne vil have mit badeværelse færdigt - og til det mangler jeg et spejl..

Jeg har kig på dette spejl fra Hay - men vil helst have det i sort, ved I om det findes??

Eller kender I til andre alternativer? Jeg har selv fundet et fra Gubi - men til 4000, så helst lige andre :)

søndag den 1. september 2013

Rustikke hylder


Inspireret af mit forrige indlæg og alt det overskudstræ, som vi har fra ombygningen, så har jeg overvejet at bruge noget af det til lignende hylder, som på billedet.

Vi har nemlig et indhug på badeværelset, hvor der lige er plads til nogle hylder og alt er holdt i hvidt og sort derude, så jeg tror, at det kunne være pænt med noget træ til at bryde det hele :)

onsdag den 29. maj 2013

Yay or nay - guldspejl?


Jeg tør ikke tro på det, før jeg ser det... Men måske bliver mit nye badeværelse færdig, inden ugen er omme. Jeg håber virkelig!

Midlertidig har jeg nogle overvejelser omkring dette spejl, som jeg vil høre jer om kunne du til badeværelset?? Vi har denne håndvask og disse klinker - begge dele passer egentlig ok til guldet, men armaturet er lavet af krom. Selvføgelig er det ikke så udbredt med en vandhave af guld, men mon det ville se dumt ud med et guldspejl til en krom vandhane...?

onsdag den 10. april 2013

En papirkurv


Øverste billede er fra Modesos blog, hvor hun viste sit badeværelse frem - og jeg straks forelskede mig i hendes idé med at bruge en papirkurv til at opbevare sit toiletpapir i. Den viste er fra "Notre Dame", som jeg ikke har kunne opstøve på nettet - desværre..
I stedet har jeg fundet et alternativ fra Ferm Living som fåes i rosa, sort og gul. Den koster godt nok 400 eller 500 afhængig af størrelsen, men nu har jeg også ejet et hus i efterhånden et ½ år uden næsten at købe noget til huset. Så måske kunne man godt argumentere for, at det var ok, at jeg brugte en masse penge på sådan en ubetydelig ting??

søndag den 7. april 2013

Status pt.


Status er med byggeriet er, at det går lige så stille frem af med klinkerne på badeværelset og entréen. Det er klart ulempen ved at være afhængig af vennetjenester, at man ikke lige sådan kan bestemme, hvornår folk skal komme og gå - så derfor ser det også ud til, at klinkerne først bliver fuget færdig næste weekend.

Men en glædelig nyhed er, at vi har fået den endelige byggetilladelse til tilbygningen nu! Hurra for dejlige naboer, som ikke havde nogle indvendninger til vores byggeri :D

lørdag den 23. marts 2013

Køb af klinker

Så fik vi lige taget en rask beslutning og købt klinker i dag - så de kan blive lagt i morgen :)


Mange af jer var mest til 30x60 klinken - og det var jeg egentlig også, men vores murer mente, at han ikke helt kunne garantere resultatet, fordi gulvet var lidt ujævnt, og derfor var det bedre med en der målte 30x30, så sådan blev det...

tirsdag den 19. marts 2013

Så skal vi til det igen...


Så er det tid til valg af klinker... Om jeg orker at skulle gennem det ræs igen. Men heldigvis var der en sød... og tålmodig dame i Steff-Byg, som gad at gå rundt med os og komme med forslag. Så nu har vi fået 3 prøver med hjem at overveje.

Forskellen er ikke stor, men hvis I bedre kan lide den ene frem for den anden, så sig endelig til :)

onsdag den 27. februar 2013

Maxima badsæt


Så lykkedes det os at gøre et godt køb med lidt rabat! Vi er nemlig fordelskunder ved Silvan, så vi modtager mails en gang om ugen, hvor der er nogle tilbud, som kun fordelskunderne kan få og indtil videre har de forrige tilbud ikke være noget værd.

Men i denne uge var den håndvask vi har haft kigget på sat ned med 30 %, så den var vi ude at købe i går. Håndvasken er som sådan ikke noget særligt, men det er dens mål, da den ikke er særlig dyb - den er nemlig kun 36 cm og det er perfekt til vores lille gæstebadeværelse.

torsdag den 20. december 2012

Til badeværelset



I går var vi i Silvan for at købe et hængetoilet - men vi måtte give op, fordi udvalget var for stor og det var ret svært at overskue forskellen på de mange toiletter - andet end lige prisen ;)

Men vi fik også brugt tiden derinde på at kigge på deres badeværelsesmiljøer og hvor er det egentlig befriende, så enige vi heldigvis er i vores smag. Vi kunne nemlig begge godt lide vasken "Maxima" og den passer godt ind til vores badeværelse, fordi den er smal i det.

Klinker kiggede vi også kort på, og vi kom frem til, at det skulle være noget lignende den sorte, som vi skal have. Badeværelset ligger lige ved siden af vores bryggers, så jeg vil gerne have at klinkerne skal gå igen derude, men tror I ikke også, at den sorte kunne være fin til både badeværelse og bryggers??

søndag den 25. november 2012

Indretning af badeværelse

¨
Spørg mig lige, om jeg var ved at få stress i morges, da min kæreste spørger mig et kvarter før jeg skal møde på arbejde, hvordan jeg vil have at indretningen skal være - fordi at rørene skal lægges i dag.. Pyha, synes ikke lige, at man skal tage hurtige beslutninger med den slags ting, men jeg fik lavet to forslag og det bliver spændende at komme hjem nu og se, hvad valget faldt på..

fredag den 23. november 2012

Lykken er....

åbenbart at købe en Miele vaskemaskine!





Jeg har en del venner som arbejder i Elgiganten, og jeg har spurgt dem til råds angående vaskemaskiner, da vi ret meget manglede en. Alle sammen sværgede til Miele - en dyr maskine, men meget holdbar maskine. Det var næsten helt komisk, så imponerede de var over Miele - men priserne lå så mellem 8-18.000 kr. Så vi bestemte os i stedet for en Electrolux, som var deres 2. valg.

Men her til aften tikkede der en sms ind fra min veninde, som meget kraftig anbefalede os at slå til ved Elgigantens Black Friday tilbud, hvor vi kunne få en Miele til ½ pris - så nu slog vi sgu til og er en Miele maskine rigere og åbenbart meget lykkeligere. Happy friday var, haha..

torsdag den 25. oktober 2012

Ikea badeværelse






Her er endnu et badeværelses billede til min inspirationsmappe. Selve rummet på billedet er ca. på størrelse med det badeværelse, som vi skal bygge. Jeg synes, at der er en dejlig stemning på det viste billede og kan ret godt lide Ikeas skabe til håndvaske, så lige pt er det den her stil, som jeg satser på.

Noget af det, som jeg synes, der er svært i byggeriet er at finde det rette gulv, som passer til vægge, inventar og det hele, så jeg gemmer hundredevis af billeder for ligesom at se de forskellige muligheder.

mandag den 22. oktober 2012

Badeværelse inspiration










Nu hvor vi har fået styr på plantegningen, så er det pludselig to badeværelser, som huset skal indeholde. Hvor af det ene badeværelse skal laves i et helt nyt rum og derfor er der helt frie hænder, når det kommer til indretningen.
Jeg har derfor søgt efter lidt inspiraion på nettet, for der er jo meget at tage stilling til. Både om det ene badeværelse skal indeholde fx et badekar, skal man have dobbelthåndvask, lyse eller mørke farver og meget andet. Så nu skal hovedet seriøst lægges i blød...

Har I gode råd eller fif til badeværelse, så skriv endelig :)

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...