Viser opslag med etiketten Seneste køb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Seneste køb. Vis alle opslag
mandag den 18. marts 2019
Seneste køb fra ASOS
Overspringshandlinger længe leve! Sad forleden og kiggede efter inspiration til kjoler, som ville kunne bruges til et bryllup og kom så til at klikke den her hjem. Fik den ind af døren i dag og den har en super pasform, men farven harmonerer måske ikke helt så godt med min grise lyserøde hudfarve. Så jeg håber på godt vejr snarest, så jeg måske kan have den på til noget påske tamtam med veninderne.
søndag den 25. maj 2014
Lidt nyt til garderoben
Så er der sket en lille fornyelse i min garderobe - det var meget tiltrængt.
Efter Carla er kommet til, så har jeg gået i det samme og samme kedelige ammetøj (læs, tøj med knapper), men nu skulle det være stop. Bare fordi jeg er blevet mor og tiden er blevet knap, så vil jeg stadig gerne være lidt attraktiv at kigge på.
Så næste step må være at bestille tid til frisøren, så jeg kan få sommerhår :)
søndag den 29. september 2013
Nye Pavement støvler
Glad gravid dame iført sine nye støvler - som selvfølgelig er købt på tilbud! Ørnen havde også 25% rabat i butikken i weekenden, så det nød jeg godt af :)
Og... Er jeg i øvrigt den eneste gravide, som er SÅ træt af andres folk kommentarer og meninger om ens mave?? Kommentarer som "Er du sikker på, at der kun er en derinde" og "Ej, din mave er meget større/anderledes/mindre eller what so ever end min/min venindes eller hvem folk nu kender"..... Lige lidt gravid galde! :)
25% i BR // nyt fra Bellino
BR har siden torsdag kørt med 25% rabat i butikken - og det kan man vidst roligt sige, at jeg har fået udnyttet..
Jeg er ansat som tilkalder derinde, men havde faktisk ikke regnet med at få købt det vilde til den lille, fordi jeg ikke syntes udvalget i babylegetøjet var så flot. Men meget passende fik de i starten af ugen nye varer hjem fra Bellino og det er meget sødere end det gamle, så nu har jeg vidst også legetøj nok til det første år ;)
Det er i øvrigt sidste dag i dag med rabatten, hvis nogen af jer skal nå at have noget med..
onsdag den 31. juli 2013
Vagabond sandaler
Mit bedste tip til at få sko til at holde længere er faktisk, at man skal have rigelig af dem! Enhver kvindes drøm, men egentlig også meget logisk, da skoene jo selvfølgelig bliver hurtigere slidt, når man går i dem hver dag ;)
Så i går tilføjede jeg endnu et par sandaler til samlingen og for at understøtte mit argument, så er de fleste af mine sandaler mellem 3-5 år gamle, så de holder godt, og er en god undskyldning for at købe nye ind i mellem :)
fredag den 19. juli 2013
Blondetop
For et par uger siden fandt jeg denne fine top i H&M til kun 80 kr. Jeg synes, at blonderne er fine og prisen skøn, så forleden købte jeg endnu en, bare i hvid :)
torsdag den 4. april 2013
Forårsjakker 2013
Efter frisøren var jeg i Buksetrolden, som i anledningen af deres 40 års fødselsdag holdt længe åbent + havde 25% rabat på ALT i butikken.
Jeg tænkte, at det var en god mulighed for at få købt årets forårsjakke - og det blev til hele 2 stks.. Den til venstre er dog kun til overvejelse, for jeg ville gerne have haft den i en størrelse mindre, men det var der selvfølgelig ikke...
I kan måske lige ane mit nye, korte hår på billedet?? Hvis ikke, så er der lagt et billede ind på instagram til de nysgerrige ;)
tirsdag den 2. april 2013
LA trainer
Som I kan se, så valgte jeg de bordeaux farvet af Adidas skoene - og jeg er bare virkelig, virkelig glad for dem!
I starten var jeg ellers i tvivl om sådan nogle sneakers var noget for mig. Men efter at have haft dem på i dag, er jeg slet ikke i tvivl længere, for de er simpelhent så lækre at have på. De har en super pasform til mine brede fødder og så er de bare lækre at gå i. Jeg tror, at det skyldes de dutter under bunden. De gør måske, at det er mindre hårdt at træde ned for foden?? Dont know.. Men jeg er rigtig glad for mine sko :)
torsdag den 28. marts 2013
Adidas sneakers
I går nåede jeg slet ikke at få købt mine nye cremer. For jeg havnede nemlig i et sko dilemma...
Spontant besluttede jeg mig for, at jeg ville have et par sneakers og valget stod mellem disse to par fra Adidas.......
Hvilket par tror I, at jeg købte??
tirsdag den 19. marts 2013
Om Hays lagersalg
I mandags var jeg til mit første lagersalg nogensinde - og det var ved Hay, som havde valgt at sælge ud af deres lager i Horsens.
Dørene stod til at blive åbnet kl 17.00, og vi havde ikke nogen intention om at blive de forreste i køen, så vi tænkte, at det var ok at være der kl 15.30.. På forhånd havde Hay annonceret at de første 350 kunder kunne få lov at vente indenfor i varmen, så vi blev rigtig glade, da vi så døren stadig var åben - men lige da vi skulle til at gå ind, fik vi at vide, at nu var der fyldt op - så vi nåede akkurat ikke lige at komme derind.
Men det var nu alligevel lidt motiverende at være de første i køen - til at komme ind efter de 350, ahem.. Heldigvis begyndte Hay at lukke folk ind til varerne ca. kl 16.15 - men det var ca. 10-20 stykker af gangen, tror jeg, så det ikke så stærkt. Vi troede desværre, at når folk først havde betalt og var smuttet, så fik vi lov til at komme indenfor at vente. Men desværre havde de besluttet sig for at ventehallen skulle være helt tømt, før flere kom derind - men så fik vi dog også lov til at komme helt ind.
Klokken blev cirka 18 og så fik vi lov til at komme ind til varerne. Jeg blev rigtig glad, for der var stadig masser af lækre varer, både sengetæpper, borde, flotte stole osv................. Men desværre var de varer allerede taget! For over det hele stod folk med bunkevis af varer omkring sig, man kan roligt sige, at de havde hamstret mere end hvad hænder og fødder kunne bære, for de stod nemlig nu og ventede på at nogle af deres bekendte kunne komme til og hjælpe dem hjem med alle varerne. Det var sådan lidt en øv følelse. Men det er vel også årsagen til, at bl.a. Trendsales nu flyder med masser af ubrugte Hay ting.
Men altså, det var da ikke sådan, at der slet ikke var noget at komme efter. Der var masser af de lilla plaider, som jeg også købte, puder (dog ikke så flotte), sengetøj med ekstra længde, sofaer, plexi ting, stole, krukker, æsker, gulvtæpper og lidt andet.
Der havde også været max begrænsninger på nogle af varerne, bl.a. max 5 puder pr. kunde, max 1 pinnochio og så hørte jeg, at der også max måtte købes 5 sengetæpper pr kunde. Men de var jo længe væk, da jeg kom ind, for de havde kun kostet 300 kr. Hay har fået meget kritik på deres facebook side, men den eneste kritik jeg har er, at jeg synes de skulle have sat max antallet ned på sengetæpperne. Måske er jeg farvet af, at det var det, som jeg helst aller mest ville have købt. Men hey, hvem har lige brug for 5 sengetæpper?? Det er da indelysende, at det enten er til andre eller til videresalg.
Men jeg fik dog købt den lilla plaid til 300 kr, puden til 250 kr, 5 æsker til 20 kr og lysestagen til 100 kr.
torsdag den 14. marts 2013
Fine sager
Man kan altså nu engang få fine sager i Rema1000! I dag kom de pæne kirsebærgrene med hjem og de bringer virkelig forårsstemningen frem på vores lille byggeplads/hjem.
Kasserne blev sammen med pudebetrækket købt for et par uger siden og de venter bare på at et eller andet rum snart bliver færdigt, så de også kan komme frem og pynte :)
onsdag den 27. februar 2013
Maxima badsæt
Så lykkedes det os at gøre et godt køb med lidt rabat! Vi er nemlig fordelskunder ved Silvan, så vi modtager mails en gang om ugen, hvor der er nogle tilbud, som kun fordelskunderne kan få og indtil videre har de forrige tilbud ikke være noget værd.
Men i denne uge var den håndvask vi har haft kigget på sat ned med 30 %, så den var vi ude at købe i går. Håndvasken er som sådan ikke noget særligt, men det er dens mål, da den ikke er særlig dyb - den er nemlig kun 36 cm og det er perfekt til vores lille gæstebadeværelse.
onsdag den 20. februar 2013
Nyt til mig!
Så er der nye jeans til mig! De er købt på tilbud hos Zalando, hvor jeg havde en rabatkode til, så jeg slap med kun 319 kr... Det er slet ikke dårligt for sådan et par Lee jeans :D
tirsdag den 12. februar 2013
Pleje til den vintertørre hud
Så gav det endelig bonus at være medlem af Club Matas! Jeg kunne nemlig i weekenden hente dette granatæblesæt, som jeg håber kan hjælpe lidt på min vinterkedelige hud.
Jeg glæder mig til at prøve produkterne, for jeg har også en bodylotion fra samme serie, som jeg er godt tilfreds med, så mon ikke, at jeg bliver det samme med disse to? :)
fredag den 25. januar 2013
Trælysestager
Mellem jul og nytår købte jeg de fineste lysestager fra Herstal. De er kort blevet vist frem til Henriks fødselsdag, men jeg synes, at de fortjener en ordentlig præsentation, fordi de er så fine.
Jeg var heldig at finde dem på tilbud, så jeg slap kun med 300 kr for alle 4. Jeg havde aldrig gættet, at de var fra Herstal, for normalt forbinder jeg mærket med stål og kedelig sager, men jeg synes, at de her lysestager er alt andet! :)
torsdag den 17. januar 2013
3 par sko til 400!
Jeg havde slet ikke regnet med, at jeg skulle gøre mig nogle januar-kup i denne omgang - og slet ikke, at jeg skulle ende med at købe stiletter, nu hvor jeg er blevet så kærestekedelig og aldrig går i byen mere.
Men ikke desto mindre endte jeg med i fredags at købe hele 3 par stiletter - og så til kun 400 kr alt i alt! Jeg stod ellers og overvejede om jeg skulle have de nederste stiletter i grønne eller i den rustrødefarve, men til 150 kr blev jeg enig med mig selv om, at det godt kunne forsvares at købe begge par - og det har jeg ikke fortrudt..
Har I også fået gjort jer nogle gode kup her i januar?
tirsdag den 15. januar 2013
Westergaard gardiner
I går kom jeg pludselig i tidsnød, da jeg skulle have styr på en fødselsdagsgave til min svigerinde.. Jeg havde besluttet at købe et forklæde og krus fra Mette Ditmers hjertekollektion og jeg havde desværre ingen anden udvej end at købe det på nettet - men hvor blev jeg dog positivt overrasket over leveringstiden ved webshoppen. Ordren blev afgivet kl 15.21 i går og allerede i dag var pakken fremme, virkelig positivt!
Oveni det, så har de minus 20 % hele januar, så jeg vendte lige tilbage i dag for at snuse nærmere på deres udvalg. Jeg fandt nogle ret fine lammeskind, og sådan har jeg længe kunne tænke mig at købe til min Hay stol. Prisen efter rabat er for det brune 700 kr og 520 kr for det hvide... Jeg er altså lidt fristet :)
fredag den 23. november 2012
Lykken er....
åbenbart at købe en Miele vaskemaskine!
Jeg har en del venner som arbejder i Elgiganten, og jeg har spurgt dem til råds angående vaskemaskiner, da vi ret meget manglede en. Alle sammen sværgede til Miele - en dyr maskine, men meget holdbar maskine. Det var næsten helt komisk, så imponerede de var over Miele - men priserne lå så mellem 8-18.000 kr. Så vi bestemte os i stedet for en Electrolux, som var deres 2. valg.
Men her til aften tikkede der en sms ind fra min veninde, som meget kraftig anbefalede os at slå til ved Elgigantens Black Friday tilbud, hvor vi kunne få en Miele til ½ pris - så nu slog vi sgu til og er en Miele maskine rigere og åbenbart meget lykkeligere. Happy friday var, haha..
Jeg har en del venner som arbejder i Elgiganten, og jeg har spurgt dem til råds angående vaskemaskiner, da vi ret meget manglede en. Alle sammen sværgede til Miele - en dyr maskine, men meget holdbar maskine. Det var næsten helt komisk, så imponerede de var over Miele - men priserne lå så mellem 8-18.000 kr. Så vi bestemte os i stedet for en Electrolux, som var deres 2. valg.
Men her til aften tikkede der en sms ind fra min veninde, som meget kraftig anbefalede os at slå til ved Elgigantens Black Friday tilbud, hvor vi kunne få en Miele til ½ pris - så nu slog vi sgu til og er en Miele maskine rigere og åbenbart meget lykkeligere. Happy friday var, haha..
søndag den 4. november 2012
Kalender til væggen
November og december er nogle travle måneder for os herhjemme, så nu har vi fået lidt styr på dagene med en kalender, som er købt i Rema100 til kun 69 kr! :)
Abonner på:
Opslag (Atom)
Tørrede blomster i ramme
Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...
-
Nu har vi lige kigget på plantegningen igen... og jeg tror, at vi har fat i det helt rigtige nu. Meget mere harmonisk og rigtigt :)
-
Som tidligere nævnt, så lavede vi en aftale med arvingene om, at de bare kunne lade det stå, som de ikke ville have med si...
-
I går var jeg lige ude forbi Poppel-huset igen, fordi sælgeren gerne ville møde os der havde købt huset, og samtidig skulle vi aftale, ...
























