Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tanker. Vis alle opslag

mandag den 15. juli 2019

En ud af fem

Første dag på arbejde efter endt sommerferie. Om jeg har haft en god ferie? Ikke rigtig, jeg endte nemlig med at blive en del af en kedelig statistik.

 Jeg synes, at det seneste år for mig har været så godt. Jeg har opnået mange ting og så mange dejlige ting er sket og derfor turde jeg næsten ikke at tro på det, da jeg var gået over tid. Faktisk gik jeg 9 dage over tid, før jeg turde tage en test. Og turde er det helt rette ord - jeg var bange for, at det var falsk alarm. Men testen viste positivt!

Så en lægetid blev bestilt og de nærmeste fik besked og som ugerne gik fik flere og flere besked. Men som ugerne gik blev der også taget flere og flere tests. Jeg pletblødte lidt. Lægen var ikke så nervøs, fordi det havde jeg også bøvlet med inden. Og alle testene var også positive. Men ved nærmere eftertanke, så havde jeg alligevel en ret dårlig fornemmelse, men den blev skubbet i baggrunden, fordi de dumme test var positive - og jeg desværre ikke havde en større viden på området og derfor beroligede mig selv med, at alt måtte være godt.

I uge 10+5 blev den sidste test taget. Stadig positiv. Vi tog ud og spiste med venner, fortalte den gode nyhed. Blødningen tog lidt til. Vi tilbragte endnu en god aften med venner. Jeg sov elendigt, kunne ikke falde i søvn og vågnede tidligt. Carla kom hjem fra sin far og nu skulle vi endelig holde en uges ferie sammen.

Vi aftalte, at jeg skulle ringe til lægen dagen efter, bare for at være sikker. Hun spurgte, om jeg havde ondt - nej - GODT! Har du graviditets symptomer? Ikke rigtig. Er du ikke træt? Nårh joo. GODT! Men jeg fik lige en tid til scanning senere på dagen, bare for at være sikker.

Af en eller anden årsag, tog jeg alene derind. Måske var vi ret sikre på, at der ikke var noget alvorligt?

Men desværre, så kunne de konstatere, at det der var inde i min mave ikke stemte overens med, at jeg skulle være i uge 11. Så måske var jeg blevet senere gravid end jeg troede? Det vidste jeg dog, at det ikke var en mulighed. Desværre.

Det er lidt uvirkeligt det hele. Man beroliger sig selv med, at det var godt, at det skete nu, frem for senere - og at fostret sandsynligvis fejlede noget. Men samtidig er der også en dårlig samvittighed. Kunne man have gjort noget anderledes? Det er ikke en tanke, som jeg plager mig selv unødvendigt meget med, men selvfølgelig dukker den op. Og samtidig tænker jeg også, kan jeg blive gravid igen? Fejler jeg noget?

Men det jeg har det mest skidt med er, at forstret stoppede med at vokse omkring uge 6 og at jeg derfor i 5 uger har troet, at jeg var gravid. Jeg forstår ikke, at min krop ikke har udstødt den før.

Det ville bare være noget helt andet, hvis jeg havde fundet ud af det for over en måned siden.

Jeg er dog okay. Så er det ikke værre. Men derfor fylder tankerne stadig meget og med dette indlæg tænkte jeg, at jeg kunne komme ud med nogle af alle mine tankerne og få bearbejdet oplevelsen lidt.

lørdag den 9. februar 2019

Vælt en væg - eller to

Nogen ting ændrer sig åbenbart aldrig. Jeg synes stadig, at det er meget sjovt at sidde i paint og ændre en plantegning uden hensyntagen til om en væg er bærerende osv.



Den øverste plantegning er fra det hus vi bød på og den nederste var så et hurtigt bud på, hvordan den kunne ændres. Det til højre skulle være en forældreafdeling med badeværelse og walk-in.

Men, sådan bliver det ikke. Sælger afviste vores bud og kom ikke med et modbud. Så det er en lidt mærkelig situation, hvor jeg ikke er helt sikker på, om mægleren er god til sit job - altså at mægle mellem køber og sælger og dermed få afsluttet salget.

Vi tager i stedet ud og ser på to huse i morgen og mon ikke, at vi finder et hus før eller siden.

lørdag den 2. februar 2019

Ventetid

De kommende dage bliver simpelhent så spændende, at jeg næsten ikke kan holde det ud. Kl. 11 i dag er der fremvisning på min kærestes lejlighed. Et ungt par har budt på den og hvis alt går vel, så underskriver de købsaftalen i dag. Men ejendomsmægleren har dog også sagt, at vi ikke skal have for høje forventninger, da de er førsteganskøbere og i dag har de deres forældre med, som jo kunne tænkes at tale dem fra købet...




Alt i mens fordriver jeg ventetiden med lektier - de gør ikke ligefrem, at tiden føles hurtigere. Samtidig har jeg også svært ved at samle tankerne, da jeg er så spændt på min jobsamtale på mandag og hvad der er vigtigt at få sagt der.

En sidste lille detalje er i øvrigt, at vi i tirsdags var ude og se et hus, som vi fandt meget interessant. Men det er i et område med meget korte liggetider, så med alt den ventetid, så frygter jeg lidt, at den når at blive solgt, inden vi kan komme med et bud. For så langt er vi faktisk kommet, at vi tænker den er et bud værd.

Det er en helt omvendt verden, hvor jeg denne weekend håber på at tiden går hurtigt, så jeg kan komme tilbage til hverdagen og få afklaret alle disse ting.

torsdag den 13. november 2014

Et tilbageblik...


Hvem skulle have troet, at jeg kunne leve uden et køkken i over 7 måneder! Men det var altså realiteten, da vi for 2 år siden købte vores Poppel-hus og besluttede at vælte det nuværende køkken, badeværelse og entré, for at lave ét stort køkken.



Det er lidt vildt i dag og stå at kigge tilbage på det rod og alt det vi har været igennem - og så heldigvis kunne nyde det lækre resultat.

Det har kostet blod, sved og tårer og hold op, hvor har vi bare rendt i ALLE problemer man kunne. Folk der svigtede, folk der snød, pengeproblemer, skænderier, knæoperation,  graviditet og puha alt...

Men nu har vi et lækkert hus og vores lille Carla ❤️

fredag den 20. december 2013

Op eller ned?


Dagens store spørgsmål..... Hvordan skal ens glas vende i køkkenskufferne??

- Med bunden op eller ned?

Og så kan jeg lige samtidigt fortælle jer, at det føles SÅ godt, at kunne tage mine nyvaskede glas og krus ud af min nye opvaskemaskine og stille dem ned i mine nye køkkenskuffer. 7 måneder uden et køkken blev det alligevel til!

torsdag den 5. december 2013

Bloganbefalinger?



Jeg synes efterhånden at min blogliste herinde trænger til at blive opdateret, så jeg vil høre, om I kan anbefale nogle spændende blogs? Jeg er både til bolig, mode og baby sider :)


I samme omgang kan jeg lige fremhæve nogle af de blogge, hvor jeg selv følger en del med....

Først, 3 blogge fra min hjemby, Esbjerg. Nemlig, Trines blog: "Hverdagsskribleri", Tines blog: "Det bedste jeg ved" og Mettes blog: "Alt fra hjertet" - hun er dog ikke rigtig aktiv på bloggen længere, hvilket er smadder ærgerligt, da de har har det fineste hus.

Så er der "Den lille recessionista", hendes blog er meget enkelt og minimalistisk, ligesom hendes tøj- og boligstil.

"Hverdagsmoment" hvor Louise står bag, følger jeg både her og på instagram og hun er sådan en, som man næsten føler, at "man kender", så det er rigtig hyggeligt at komme forbi hendes blog.

Og til sidst vil jeg fremhæve "Rockpaperdresses", hun viser så flotte outfitsbilleder og skriver rigtig gode indlæg med spændende emner og hendes personlighed skinner virkelig igennem.

Glæder mig til at høre, hvor I følger med :)

tirsdag den 19. november 2013

En vinder og noget om sponsoreret indlæg!


Først... Jeg har fundet en vinder til 5 prøver af Blackhead Killer masken - det var en anonym deltager, som jeg har sendt en mail :) Tillykke!

Dernæst... Som I nok har bemærket, så har der den seneste stykke tid været lidt sponsoreret indlæg udgivet her på bloggen og det er egentlig med blandet følelser, at jeg har udgivet disse indlæg.

For det første fordi, at jeg synes, at man som blogger lidt mister sin troværdig, når man gør i disse indlæg, da der fremover kan opstå misforståelser omkring, om det er reklameindlæg eller man selv 100% ligger bag indlæggene og holdningerne. Dog håber jeg, at I tydeligt kan se, at jeg gør noget ud af at fortælle det, når indlæggene er sponsorerede?

Men hvorfor har jeg så udgivet indlæggene? Det har jeg vel fordi, at jeg elsker at blogge og bruger meget tid på det - for meget tid mener min kæreste endda, så derfor er det rart, at jeg med disse indlæg for en "belønning" for min indsats - og så håber jeg også, at I kan se, at jeg gør noget ud af, at de sponsorerede indlæg har sammenhæng med resten af mit indhold? Fx har jeg takket nej til indlæg om vinkølere, computeredele osv...

Jeg er dog ret nysgerrig efter at høre jeres mening omkring reklame-indlæggene her på bloggen - er det meget træls eller kan I godt skelne mellem dem og mine indlæg? Og vigtigst af alt, har I stadig lyst til at følge med??

Til sidst, hvis nogle af jer andre kunne tænke jer at indgå et samarbejde med samme firma som jeg, så stik mig en mail på f.iof@live.dk - man får omkring 1-400 kr. pr. indlæg, som man skriver :)

lørdag den 16. november 2013

Hvad skal barnet hedde??


Med 2 måneder til termin er folk begyndt at spørge ind til, om vi har besluttet os for, hvad barnet skal hedde - og det har vi ikke!

Aller helst vil jeg gerne have et pigenavn med betydning, fx opkaldt efter en og her var mit store ønske at opkalde hende efter min græske farmor, som jeg desværre mistede for nogle måneder siden. Hendes navn var Urania, som jeg ikke helt synes duer. Mit mellemnavn, Rania, har jeg fra hende, men det skal det heller ikke være. Har I nogle ideer til lignende navne?

Ellers har vi lang tid haft navnet Carla Athene i tankerne, men jeg ved ikke om det navn bliver for specielt. Nu er jeg begyndt med at tænke på, om hun bare kun skal hedde Athene?

Eller måske bare Alberthe??

Hvordan vidste I, at I havde det helt rigtige navn til jeres børn??

fredag den 25. oktober 2013

Liebeskind taske




Det dejlige ved at have en blog er helt klart alle jer, som følger med derude og kommenterer på stort og småt herinde - tak fordi I gider at følge med i mit voksen liv <3

Et eksempel er mit indlæg om pusletasker i går, hvor to søde læsere fortæller mig, at egentlig behøves man jo slet ikke en decideret pusletaske til formålet - en almindelig taske kan sagtens gå. Ret indlysende egentlig, men jeg havde ikke tænkt så meget over det.

Men inspireret af det, har jeg allerede været ude og snuse til udvalget - og faldt over en fra Liebeskind. Den er lækker og farven passer ok til barnevognen. Prisen modsiger dog mit indlæg i går, da den koster 1.400 kr - men måske skulle jeg bare ønske mig den i julegave så? :)

torsdag den 8. august 2013

Status med maven



Status med min mave er, at den vokser stille og roligt fra uge til uge - specielt om aftenen er det helt vildt, hvor stor den er. Jeg er 17+4 uger henne og har taget ca. 2,7 kg på, så jeg kan heldigvis stadig være i det meste af mit tøj. Men som billedet bevidner, så er tøjet begyndt at stramme ved maven, så da jeg forleden havde disse shorts på, måtte jeg ty til en løsning med en hårelastik, da det ellers lige blev stramt nok.

Det bliver helt mærkeligt at komme tilbage til skolen igen, for inden sommerferien kunne man intet se, og nu kommer jeg tilbage med en fin lille og afslørende bule <3

mandag den 6. maj 2013

Kæreste-skænderier

 
Eller skænderier er måske så meget sagt, men vi har lidt uenigheder her i det lille hus omkring, hvordan det skal indrettes og hvad vi skal have.
 
 

Fx vil min kæreste rigtig gerne have en elevationsseng - og det vil jeg bare ikke. Jeg synes, at det er dyrt og unødvendigt - og så er jeg sikker på, at man altid vil ligge dårligt i revnen, selv om man får sådan en h-madras i. Hvis nogen af jer har god erfaring med elevationssengene og rent faktisk bruger funktionen, så må I gerne sige til - for så har jeg en kæreste, som bliver glad ;)



En anden ting er, at jeg drømmer om det fineste hvidmalede trægulv i køkkenet - og her er kæresten bare ikke til at hugge eller stikke i. Han synes vidst, at det er endnu en af mine skøre idéer.



Til sidst men ikke mindst, så fandt jeg endnu en ting, hvor vi havde forskellige meninger.. Det var angående vinduer. Vi har et par store vinduer, som måler ca. 100x100, og jeg havde i mit lille hoved forestillet mig, at vi skulle have sådan nogle todelt vinduer, når de skulle udskiftes...
Og heller ikke her var vi enige, vi må vidst have gang i et par komprisser ;)

onsdag den 10. april 2013

Jeg tror det bliver....

Korfu!


Tanken om sol, strand og afslapning er lige lidt for fristende, så jeg tror, at det bliver Korfu, som vi vælger at rejse til. Der er godt nok ikke den store forskel på temperaturen der og i Barcelona, men jeg tror, at jeg lige pt. er mere til en daseferie, inden det går løs med vores tilbygning.

Men tanken om sol og strand leder også mine tanker videre på badning og badetøj.... Jeg ved godt, at man ikke kan udrette mirakler på 2½ uge, men i det mindste kan jeg forsøge, at få en god samvittighed med god morgenmad og aktiv start på morgenen, som I kan se på instagram.

mandag den 8. april 2013

Drømmehus på landet





I weekenden var vi på Restaurant Kammerslusen og spise frokost. Efterfølgende kørte vi gennem Vilslev, som nok er den hyggeligste lille by. Der er snoet små veje, masser af natur og hyggelige huse.

Jeg har overhovedet ikke planer om at flytte - kan bare godt lide at drømme. Så derfor skulle jeg lige tjekke, hvilke huse der egentlig var til salg i Vilslev, da jeg kom hjem.... Og det her var en af dem!

Tænk, at man bare skal 20 km væk fra Esbjerg for at kunne få 190 kvm hus til 1,4 mio....

onsdag den 3. april 2013

Min drømme sommer



Noget, der hjælper lidt på at kunne holde ud at bo i et rodehus er, at drømme sig lidt væk fra det hele.. Og det kan man lige love for, at jeg har gjort. Intet er planlagt endnu, men vi har et par idéer for sommeren. Så hvis alt går som det skal med økonomi, job, byggeri osv, så er mine rejseplaner som følgende:

 
26. april - 1. maj: Barcelona!
 
Uge 26 + 27: Interrail (Amsterdam - Bruxelles - Paris - Berlin)
 
Uge 33: Grækenland, Skiathos
 
 
 
Hvad drømmer I om? :)

torsdag den 7. marts 2013

Nokia Lumia

Det her indlæg er måske lidt malplaceret her på min blog, som ellers plejer at handle om ombygning og boligsager.

Men sagen er den, at jeg til jul gav min kæreste en Ipad, som jeg måske er endt med at bruge lidt mere end ham. Men det er irrelevant. Pointen er, at jeg er meget skuffet over den Ipad. Apple sætter så mange begrænsninger på deres produkter.... Fx ville jeg ind på Skats hjemmeside - det kan man ikke! Så ville jeg med min niece spille spil på dr.dk - det kunne man ikke! osv. osv. osv. Sådan møder jeg hele tiden forhindringer.

... Og umiddelbart var jeg egentlig meget tilfreds med min Iphone 4S, men irritationen har også bredt sig lidt til den. Tilfældigt kom jeg til at læse om Nokias Lumia 820, da jeg loggede ind på CBBs hjemmeside og jeg synes, at den lyder rigtig, rigtig smart. Især dét, at der er office på den, det er altså praktisk som studerende.

Så nu overvejer jeg at sælge min Iphone.... Men før jeg skrider til så drastiske handlinger, vil jeg lige høre, om nogen af jer har erfaringer med Nokias smartphones? Eller i det hele taget bare kan anbefale andre telefoner end Iphones?? :)

torsdag den 28. februar 2013

Mad der gør glad


Jeg har været forkølet i over en uge nu og synes vi er meget, meget trætte derhjemme. Jeg tror, at det skyldes det triste vejr.....

Så nu har jeg besluttet mig for at skride til handling og fylde os med masser af vitaminer og mad der gør glad. I aften vil jeg starte med denne lækre jordbærsalat - opskriften har jeg fundet på "Smagsløjer". Jeg glæder mig meget til at smage den, for hun har givet den en super god anmeldelse :)

onsdag den 13. februar 2013

Vemod





Inden vi købte vores Poppel hus, havde vi kig på et helt andet type hus (men med lige så meget arbejde i).. Og jeg må nok sige, at huset og særdeles haven repræsenteret alt, hvad jeg havde drømt om. Det var virkelig indbegrebet af idyl.

Tilfældigt kom jeg forbi huset igen på Homes side og så at huset stadig var til salg og jeg synes, at det var et helt vemodigt gensyn. Jeg har ikke et øjeblik fortrudt, at vi ikke købt Endrup huset, men det hus repræsenterede nu alligevel alle mine drømme. Jeg ved dog, at vi ender med at få et rigtig godt hus ud af vores nuværende, men min kæreste og jeg tager flere gange hinanden i sætninger som: "Når vi skal af med dette hus....", "Vores næste hus...." osv.

Så min lille drøm om en gang at ende på landet lever lidt endnu :)

onsdag den 23. januar 2013

Sparetider


... Eller overskriften er måske så voldsomt sagt. Men jeg kan godt mærke, at jeg har fået et andet forhold til penge, efter jeg er blevet "voksen" og har fået hus.

Jeg har altid arbejdet en del og været vant til at købe lige, hvad jeg ville og aldrig tænkt over, at jeg skulle gemme penge til sidst på måneden - så hellere bare lave et overtræk. Men nu er tiden en anden, og da jeg så den rigtig, rigtig flotte kjole på billedet, så tog jeg mig selv i at tænke, at jeg måtte vente til den 1. og så se, om de stadig havde kjolen i butikken, for så kunne jeg evt købe den der.

Der er aldrig før noget i mit liv, som har heddet "vente til den 1.". Men det er vel sundt nok? Jeg har fri på fredag, og der må jeg se, om jeg kan bestå prøven som voksen - for jeg er ret fristet til at stikke ind og købe kjolen.....

lørdag den 19. januar 2013

Tofarvet vægge



Jeg gemte i sin tid billedet, fordi jeg syntes, at det var rigtig flot med den tofarvet væg..

Lige inden jeg udgiver indlægget, viser jeg billedet til min kæreste og det kom der en lidt sjov dialog ud af:

Mig: Synes du ikke det er smart?
Min kæreste: Hvad for noget af det?
Mig: Ja, væggen! Og egentlig bare det hele.
Min kæreste: Nå, det ved jeg ikke.. Jeg synes, det er nogle mærkelige billeder.
Mig: Mener du det? Så kommer vi da til at få problemer, for det er nogen lignende, som jeg godt kunne tænke mig.
Min kæreste: Så skal de i hvert fald ikke hænge sådan! Det hele er mega rodet, billederne flugter ikke og de ligner nogen, som bare er blevet hængt tilfældigt op.
Mig: Hmm, ja ok.. Men ehh, malingen så... Er det ikke smart?
Min kæreste: Jeg synes, det hele er mærkeligt.

Så fik vi det på plads.. Der er stor forskel på, hvad en mand og kvinde ser - eller i hvert fald, når de hedder Henrik og Jeanette. Ved nærmere eftertanke, så vil jeg da give min kæreste ret i, at der måske er lidt "rodet" på billedet. Men ved første øjekast var det slet ikke det, som jeg så. Jeg så bare smarte og flotte ting og detaljer. Bum.

onsdag den 17. oktober 2012

Paris vs. Eames


I går var jeg i Bilka, hvor jeg spottede en Eames look-a-like... Bilkas udgave hed bare Paris og kostede 700 kr, altså et par tusinde til forskel fra den originale. Den hvide udgave er ikke lige mig, men den de havde i helt sort, var faktisk helt fin.
 
Men, hvordan har I det med sådan nogle kopier? Synes I, at det er okay, at de bliver lavet og kunne I selv finde på at købe dem? Eller kunne I for den sags skyld finde på at give 3000 kr for en stol, som jeg kan se, at Eames stolen koster her?

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...