onsdag den 25. december 2013

Gardiner/lameller


Jeg håber, at I alle havde en rigtig dejlig aften i går - det havde jeg nemlig, selvom om det kneb lidt med at komme i julestemning.

Vi fik en overflod af gaver, som nok snart bliver vist frem på bloggen - og oveni det fik vi også lidt penge, som jeg tror skal bruges på nye gardiner eller lameller til vores flotte vinduer i stuen.

Er lameller helt yt efterhånden eller duer de stadig? For jeg tror umiddelbart, at det er den løsning, som passer bedst dertil.. Og jeg vil gerne have købt noget lidt hurtigt, da folk kan kigge lige direkte herind fra gaden - lidt træls..

søndag den 22. december 2013

Barselsgaver


Man ved at tiden for ens termin nærmer sig, når man næsten dagligt bliver udspurgt om ting, som man ønsker sig til den lille...

Indtil videre har jeg kun komme på tøj - ikke fordi vi så meget mangler, men fordi det lige er det nemmeste at finde på.

Men, ved en tilfældighed faldt jeg over de fineste liberty ting inde på Petitelegarth - og jeg anede slet ikke, at det var noget som faldt så meget i min smag - men jeg ønsker mig næsten det hele fra siden! Især sengerandene er så flotte, men desværre for store til vores lille Stokke vugge. 

Men nu har jeg da lidt flere ønsker til folk. Hvad var nogle af de bedste barselsgaver I fik?

lørdag den 21. december 2013

Billig maling på nettet


I dag er store-maledag herhjemme. Vi knokler på højtryk for at have noget der nogenlunde minder om et hjem til juleaften.

Derfor får loftet i stuen den helt store tur i dag, så der kan lægges gulv mandag. Men nej, hvor er maling dog utroligt dyrt i butikkerne!

For noget tid siden var vi heldige at købe noget billigt Beck & Jørgensens maling, men det er vi løbe tør for. Så derfor er jeg meget glad for at være faldet over siden maler-maling.dk, hvor vi kan købe det samme kvalitetsmaling til næsten halv pris.

Selvom indlægget er udarbejdet i samarbejde med maler-maling.dk, så kan jeg 100% stå indenfor malingen, da det sjovt nok er det samme, som vi selv har brugt inden - og de malere vi havde ansat til at male køkkenet brugte igen skægt nok også samme mærke.

Så hvis I også skal i gang med at male, så kan I finde den billige maling her.

fredag den 20. december 2013

Op eller ned?


Dagens store spørgsmål..... Hvordan skal ens glas vende i køkkenskufferne??

- Med bunden op eller ned?

Og så kan jeg lige samtidigt fortælle jer, at det føles SÅ godt, at kunne tage mine nyvaskede glas og krus ud af min nye opvaskemaskine og stille dem ned i mine nye køkkenskuffer. 7 måneder uden et køkken blev det alligevel til!

torsdag den 19. december 2013

23 dage til termin!


Så stor er maven blevet... Men da jeg talte mig frem til, hvor få dage der egentlig er til terminsdatoen, så giver det meget god mening.

Jeg har dog en formodning om, at jeg går over tid - hver dag tæller i hvert fald i forhold til vores renovering :)

onsdag den 18. december 2013

Min entré


På trods af manglende stikkontakt og dørkarme, så er jeg altså så småt gået i gang med at indrette vores entré - det er trods alt det første rum man møder i huset..

Det var egentlig meningen, at det lille billede på skamlen skulle have hængt der hvor den grønne pompon er - men det virkede forkert, da det kom til stykket.

Nu overvejer jeg at hænge det over skamlen eller bruge det i et helt andet rum. Hvad synes I?

mandag den 9. december 2013

Mit nye gulv


Ikke ét eneste rum står færdigt herhjemme - men de fleste er meget tæt på og derfor var det med stor glæde, at jeg lige klikkede 60 m2 gulv hjem i dag!

Gulvet er fra Pergo og magen til det på billedet, som jeg fandt hos "frkenlinn" på Instagram :)

fredag den 6. december 2013

Dagens ønske!


Kæmpemaven og jeg ønsker os en læderjakke i julegave! Fra MBYM, model: Vista, str large - hvis nu nogen relevante personer læser med herinde ;)

Skidt pyt med at den ikke kan lynes.. Nu... Og højest sandsynlig heller ikke senere - jeg synes den er fin åben :)

torsdag den 5. december 2013

Bloganbefalinger?



Jeg synes efterhånden at min blogliste herinde trænger til at blive opdateret, så jeg vil høre, om I kan anbefale nogle spændende blogs? Jeg er både til bolig, mode og baby sider :)


I samme omgang kan jeg lige fremhæve nogle af de blogge, hvor jeg selv følger en del med....

Først, 3 blogge fra min hjemby, Esbjerg. Nemlig, Trines blog: "Hverdagsskribleri", Tines blog: "Det bedste jeg ved" og Mettes blog: "Alt fra hjertet" - hun er dog ikke rigtig aktiv på bloggen længere, hvilket er smadder ærgerligt, da de har har det fineste hus.

Så er der "Den lille recessionista", hendes blog er meget enkelt og minimalistisk, ligesom hendes tøj- og boligstil.

"Hverdagsmoment" hvor Louise står bag, følger jeg både her og på instagram og hun er sådan en, som man næsten føler, at "man kender", så det er rigtig hyggeligt at komme forbi hendes blog.

Og til sidst vil jeg fremhæve "Rockpaperdresses", hun viser så flotte outfitsbilleder og skriver rigtig gode indlæg med spændende emner og hendes personlighed skinner virkelig igennem.

Glæder mig til at høre, hvor I følger med :)

Den billigste Eames kopi



For et år siden lavede jeg et indlæg om en billig stol fra Bilka, som mindede meget om de fine stole fra Eames - det har nok været et af mine mest besøgte indlæg.

For nylig tippede en læser på samme indlæg om, at Harald Nyborg faktisk har lavet en stol stort set magen til Bilkas - bare til kun 249 kr eller 398 kr for et sæt. Så kan alle vidst være med? :)

Men har nogen af jer set stolen i virkeligheden? Harald Nyborg er måske ikke lige det sted, hvor man kan kan forvente den største kvalitet, så jeg er lidt nysgerrig efter, hvor holdbare stolene er.

tirsdag den 3. december 2013

Mine juleønsker


Så er årets ønskeseddel endelig lavet - og på den står der ikke mange ønsker til mig selv, faktisk kun en ansigtscreme fra Murad og gavekort til gågaden.

Resten er disse ønsker til hjemmet:

  • Kähler Ora Vægur
  • Rig-tig by Stelton skærebrætter med 3 stk
  • Menu bottlekværnsæt
  • Lagner, str 240x245 cm
  • Sengetøj, str 200x220 cm
  • Ikea, Ingolf barstole
  • Trip Trap, foldbar teak bordskåner

og måske et sengetæppe fra Hay.... Men jeg ved ikke, om det er upraktisk i forhold til den lille (gylp osv.), da jeg har hørt at tæpperne ikke rigtig må vaskes??

Hvad ønsker I jer i år?

mandag den 2. december 2013

Årets juledekorationer


Produktionen af juledekorationer blev ikke så stor i år.. Kun 2 stk blev det til - og min mor skal have den ene....

Har I været i gang eller plejer I at købe jeres? :)

Et fødselsdagsønske

En simpel fin lampe ønsker jeg mig! Denne er fra Ellos.