Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag

tirsdag den 20. januar 2015

Et gult sengetæppe


Pt arbejder jeg på at få gjort vores soveværelse lækkert - det er i vores tilbygning, så det er ret nyt og dejligt i forvejen, men lidt lækre detaljer skader jo aldrig?

Jeg har en væg derinde, hvor der står et teak chatol og meningen er at væggen bagved skal males grå og så er mit store ønske at få mig et gult sengetæppe, fordi den fine, varme farve vil stå SÅ godt til det.

Men, hvor finder man lige sådan et tæppe i stil med min lille collage? Det må ikke være alt for dyrt - og ikke fra Hay... Har I set nogen??

Ps, Trine jeg læste godt dine kommentarer til mit forrige indlæg, men af en eller anden grund, så kommer jeg tit til at slette i stedet for at udgive mine kommentarer. Øv.

søndag den 23. marts 2014

Lav dine egne wallstickers






Efter lang tids arbejde i huset er vi jo nået dertil, hvor det sjove kan begynde - nemlig indretningen.

De store møbler har vi nogenlunde på plads, men de små detaljer så som ting på væggene halter lidt efter. Jer som selv har renoveret vil vide, at man bagefter er ret øm overfor sine vægge, så når der skal hænges noget op, så skal det helst være noget permanent - og derfor er vi nok ikke kommet videre.

Men det skal til at ændre sig, jeg har længe haft kig på de mange wallstickers som findes og det er bare en genial opfindelse! Ingen huller i væggene, nemt at lave om - og nu åbner CreativeCave op for, at man også kan gøre dem helt vildt personlige ved at designe sine egne, lige her.

Jeg har i forvejen allerede printet en del tekster ud og puttet dem i rammer, så nu overvejer jeg om nogen af dem skal klistres på væggen. Hvad tænker I??

Indlægget er lavet i samarbejde med CreativeCave :)

tirsdag den 25. februar 2014

Nøgleholder


Når man på 1,5 år har præsterede at smide 3 nøgler væk, så er der vidst på tide med en nøgleholder.

Alle modellerne koster kun 150 kr og er fundet på www.fenomen.dk.

Det søde fuglehus er min favorit - hvilken er din??

lørdag den 8. februar 2014

Flotte spiseborde




Et spisebord er det næste vi skal have købt til huset - eller måske lavet. Vi overvejer nemlig at lave et bord i stil med det nederste spisebord af Ikeas Lerberg bordben.

tirsdag den 21. januar 2014

Kartell sengebord



Vores soveværelse i tilbygningen er omsider færdigt og det er så luksus efter at have boet i byggerod i 15 måneder,

Så nu skal jeg gang med det sjove - nemlig indretning og bordet fra Kartell passer perfekt herind stilmæssigt,

Men, der er jo desværre nok at bruge penge på, så jeg vil høre, om nogen mon er stødt på dem til en god pris her under januar udsalget - eller om I har forslag til et andet sengebord som kunne minde om den??

torsdag den 9. januar 2014

Mere fra pigeværelset




Hvis det hyggeligste i verden ikke er at indrette børneværelse, så ved jeg snart ikke, hvad så er :)

Eller det skulle da næsten være at kreere ting til værelset. For her har jeg også været i gang med den hjemmelavet flagranke på det øverste billede. Rigtig godt tidsfordriv, når man bare går og venter på at den lille skal ankomme.

lørdag den 4. januar 2014

Børneværelset







Omsider er der et rum i huset, som jeg kan gå i gang med at indrette - og vel næsten også det vigtigste rum.

Det er kun 9 kvm stort, så jeg tror, at jeg ender med at få proppet det godt og grundigt, for der er så mange ting, som jeg gerne vil have herinde - men så er der vel bare mere for baby at se på ;)


onsdag den 18. december 2013

Min entré


På trods af manglende stikkontakt og dørkarme, så er jeg altså så småt gået i gang med at indrette vores entré - det er trods alt det første rum man møder i huset..

Det var egentlig meningen, at det lille billede på skamlen skulle have hængt der hvor den grønne pompon er - men det virkede forkert, da det kom til stykket.

Nu overvejer jeg at hænge det over skamlen eller bruge det i et helt andet rum. Hvad synes I?

tirsdag den 17. september 2013

Billeder fra et almindeligt hjem

 
Jeg elsker at kigge på billeder fra andre folks hjem - men nogle gange synes jeg, at det er nogle meget dyre møbler, som bliver vist frem - eller også bliver det lidt for udstillings agtigt - i stedet for bare være et almindeligt hjem. Så jeg har fået lov til at låne nogle billeder fra min fætters og hans kærestes nye lejlighed, som jeg synes emmer af hygge og personlighed - og det er på et plan, hvor alle kan følge med :)
 
 
 
 
Eames look-a-like stole fra Idé Møbler


De er ikke helt på plads endnu, så mon ikke der kommer nogle fine billeder på væggen også?



Masser af nips og en fin billedehylde fra Ikea
 



 
Personlig billedevæg
 

Og soveværelset....
 
 
Hvad synes I om lejligheden???





lørdag den 31. august 2013

Råt & industrielt






Jeg har tyvstjålet de her billeder fra en venindes gør-det-selv-projekt på Instagram. Men jeg er så imponeret, at jeg håber, at det er ok med hende, at jeg deler billederne herinde.

Det er nogle projekter, som er til at kaste sig over - og ikke mindst nogen billige løsninger, men som alligevel ser så fede ud. Det hele fremstår jo rimelig råt, men alligevel synes jeg, at hun har formået at få en helt speciel varme ind i sit hjem.

Kan I lide det??

fredag den 23. august 2013

Snart..



Nu er der under en uge til, at jeg forhåbentlig får barnets køn at vide! Det bliver så skønt... Og dyrt! For så skal der bare købes tøj og fine ting til værelset. Især værelset glæder jeg mig til at indrette og jeg har fundet stor inspiration hos "Tingel Tangels univers", hvor billedet er fra. Jeg må indrømme, at Småfolk plakaten allerede er købt, for den er bare så retro fin :)

fredag den 9. august 2013

25% hos Idémøbler






Jeg kan godt komme i tanke om en ting eller to, som jeg godt kunne bruge til min kommende stue. Det er meget fristende lige at svinge forbi Idémøbler her i weekenden, når de reklamrer med 25% rabat på alle varer. Dog er det en ny seng, som står højest på ønskelisten, da vores nuværende kun er 105 cm og jeg bliver ikke ligefrem mindre de kommende måneder, så det skal vi virkelig snart have købt!

onsdag den 29. maj 2013

Yay or nay - guldspejl?


Jeg tør ikke tro på det, før jeg ser det... Men måske bliver mit nye badeværelse færdig, inden ugen er omme. Jeg håber virkelig!

Midlertidig har jeg nogle overvejelser omkring dette spejl, som jeg vil høre jer om kunne du til badeværelset?? Vi har denne håndvask og disse klinker - begge dele passer egentlig ok til guldet, men armaturet er lavet af krom. Selvføgelig er det ikke så udbredt med en vandhave af guld, men mon det ville se dumt ud med et guldspejl til en krom vandhane...?

søndag den 31. marts 2013

Garderobeskab



I morgen får jeg forhåbentlig lagt klinker i min entré og derfor går jeg nu og pønser på, hvad der skal være derude.

Først havde jeg tænkt på, at der i hjørnet skulle være et enkelt garderobskab som denne, og så overfor skulle der hænge en knagerække. Men jeg har tænkt lidt videre, om vi ikke lige så godt kunne få et skab, som fyldte lidt mere af væggen og at vi deraf havde mere opbevaringsplads.

Hvis vi fik et af de tre overstående skabe, så kunne man også droppe helt at have en knagerække og i så stedet hænge jakkerne direkte i skabet. Tror I, at det ville fungere?

Jeg kan bare godt lide tanken om, at så er det hele gemt væk, for jeg synes nogle gange, at det kan virke lidt rodet med en helt stak jakker hængene på sådan en knagerække.

tirsdag den 5. marts 2013

Stigereol


Min søster er ved at rykke rundt i stuen og har i den anledning fået malet deres væg i en fin farve, som jeg synes passer rigtig godt til gulvet.

I samme omgang har hun købt en stigereol, men der mangler ligesom noget for at fuldende væggen.
Så har I nogen indretnings idéer, så giver jeg dem nemlig fluks videre, så hun kan blive færdig :)

fredag den 25. januar 2013

Trælysestager



Mellem jul og nytår købte jeg de fineste lysestager fra Herstal. De er kort blevet vist frem til Henriks fødselsdag, men jeg synes, at de fortjener en ordentlig præsentation, fordi de er så fine.

Jeg var heldig at finde dem på tilbud, så jeg slap kun med 300 kr for alle 4. Jeg havde aldrig gættet, at de var fra Herstal, for normalt forbinder jeg mærket med stål og kedelig sager, men jeg synes, at de her lysestager er alt andet! :)

tirsdag den 8. januar 2013

Mit krea-værelse





I huset får vi to ekstra værelser - som selvfølgelig nok på sigt skal være børneværelser... Men indtil da, så inddrager jeg det ene værelse, og det skal så bruges som mit lille kreative sted - og selvfølgelig glæder jeg mig allerede til at indrette!

Jeg har googlet mig frem til lidt billeder og da resten af huset bliver i en moderne stil, så tror jeg, at mit værelse skal være mere retro og fyldt med farver. Men nu skal værelset selvfølgelig lige først bygges. Vi stødte på en bærende væg i går, som besværligegjorde det hele.. Ahem, tålmodighed længe leve?

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...