tirsdag den 4. februar 2020

Tørrede blomster i ramme



Jeg faldt lige over en fin idé hos “Livsnyderen”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem.

Lignende rammer kan købes i H&M 🌿

torsdag den 19. december 2019

2019

Hvor er det sidste halve år bare fløjet afsted!

Det har været nogle måneder med blandede fornøjelser. Bl.a. et massivt pres på jobfronten - og heldigvis er jeg blevet klogere omkring, at det absolut ikke er det værd.
Derudover er vi kommet godt på plads i huset, kommet ovenpå igen efter aborten, hvilket klart var nemmest efter at jeg er blevet gravid igen ☺️

Så jeg er taknemmelig for alle de erfaringer som jeg blev rigere af i 2019 og meget spændt på, hvordan det nye år kommer til at blive.

mandag den 19. august 2019

Weekendens bryllup


En uendelig stor tøjkrise, masser af pakker sendt frem og tilbage fra diverse webshops - og så ender jeg i en simpel sag fra Selected købt i Kolding storcenter en torsdag aften kl 19 😅

Jeg må bare sande at flotte prints og vilde farver måske ikke er så meget mig. Men sikke et dejligt bryllup i øvrigt! Det blev holdt på Posthuset i Esbjerg og maden var SÅ lækkert og stemningen helt fantastisk. Nu har vi lige en friweekend og så står den ellers på 30 års fødselsdag efterfulgt af 40 års fødselsdag, jubilæum, fætter/kusine weekend mm. - det bliver nogle dejlige travle måneder.

tirsdag den 13. august 2019

Reklame spam

og så beklager jeg lige mængden af reklamer som er gået amok herinde...

Da jeg for lang tid siden bloggede meget, der oprettede jeg en bruger via "Adsense", hvilket betød at jeg fik penge, når folk klikkede på reklamerne. Dengang havde jeg ok mange følger, så fik jævnligt udbetalt nogle småbeløb.

Men nu er tiden så en anden og I er 15 der følger med 😅

Men! Adsense er lidt trælse og jeg er meget stædig - desværre, så da jeg for nylig loggede ind, opdagede jeg, at jeg havde 450 kr tilgode derinde. Men.. Man skal minimum have 600 kr stående, før de udbetaler. Så jeg ville egentlig bare have en lille diskret reklame stående herinde, så jeg måske om nogle år kunne få dem udbetalt - men har sgu heller ikke helt styr på teknikken mere og derfor er der tonsvis af reklamer. Det skal jeg nok lige få styr på snarest 🙏🏻


Plads til kreativitet



Mads og jeg har været i gang med at lave Carlas værelse lidt mere brugbar, mens hun var ved sin far i weekenden. Til dette formål tænkte vi, at hun skulle have en kæmpe siddeplads, både hvor hun kunne lege - men også især til at være kreativ.

Vi har alle mulige kreative ting liggende i skabe og skuffer overalt, men det bliver ikke brugt så meget, når det er gemt væk - og det ville vi lave om på.

Så derfor købte vi en 3,30 meter lang laminat bordplade og ude på Mads' arbejde havde de nogle gamle køkkenskuffer liggende. De er perfekte til at skabe orden i papir, lim, karton, piberenser osv.

Vi har faktisk også lavet nogle skænke i stuen af gamle køkken overskabe - dem kan jeg vise jer en anden dag 😊



søndag den 4. august 2019

Når jeg bliver stor..



Jeg kan huske, at dengang jeg var yngre, der havde jeg nogle ret klare tanker om min fremtid:

1. Jeg skulle være chef i en stor virksomhed 
2. Jeg skulle købe tøj fra "Inger K"
3. Jeg skulle gå i Angulus sko 

Sidstnævnte er nu kommet i mål med disse fine røde sandaler, som jeg fik i fødselsdagsgave - de andre to ting arbejder jeg med lidt endnu 😅

Har I på samme måde haft nogle idéer/tanker om jeres fremtid?

torsdag den 1. august 2019

Lidt fra hverdagen


Vi er tilbage til hverdagen, heldigvis med et par fridage hist og pist, da det er fordelen ved at arbejde på botilbud. Det har været ret godt at starte op på job igen efter ferie. Den spontane abort er næsten lagt bag mig og jeg har generelt bare en holdning om, at jeg ikke gider at ærgre mig over ting, som jeg alligevel ikke kan ændre.
Så i stedet fokuserer jeg på de gode ting. Vi skal til to bryllupper her i august - og hey, jeg må drikke vin til maden nu og andet lækkert. Den blå kjole fra Gestuz skal jeg have på til det ene bryllup - den anden mangler jeg endnu at finde. Derudover kan jeg også udnytte mit løbebånd til fulde nu. Jeg har en svigerinde som skal med til de samme bryllupper og hun har tabt sig 10 kg på 47 dage! Så lige pludselig er det ikke så svært at finde motivationen til at komme på det skide løbebånd. Jeg kan både finde ud af, at stå op kl. 5.30 og komme på den - og også efter lange vagter.


Og så har jeg jo selvfølgelig Carla. Hende og jeg har haft en masse hygge stunder. Vi har både haft cykelture, hvor vi har plukket blomster, fanget krabber og ellers bare været sammen med den øvrige familie. Så jeg er helt ok :)

mandag den 15. juli 2019

Et fødselsdagsønske


En simpel fin lampe ønsker jeg mig! Denne er fra Ellos.

En ud af fem

Første dag på arbejde efter endt sommerferie. Om jeg har haft en god ferie? Ikke rigtig, jeg endte nemlig med at blive en del af en kedelig statistik.

 Jeg synes, at det seneste år for mig har været så godt. Jeg har opnået mange ting og så mange dejlige ting er sket og derfor turde jeg næsten ikke at tro på det, da jeg var gået over tid. Faktisk gik jeg 9 dage over tid, før jeg turde tage en test. Og turde er det helt rette ord - jeg var bange for, at det var falsk alarm. Men testen viste positivt!

Så en lægetid blev bestilt og de nærmeste fik besked og som ugerne gik fik flere og flere besked. Men som ugerne gik blev der også taget flere og flere tests. Jeg pletblødte lidt. Lægen var ikke så nervøs, fordi det havde jeg også bøvlet med inden. Og alle testene var også positive. Men ved nærmere eftertanke, så havde jeg alligevel en ret dårlig fornemmelse, men den blev skubbet i baggrunden, fordi de dumme test var positive - og jeg desværre ikke havde en større viden på området og derfor beroligede mig selv med, at alt måtte være godt.

I uge 10+5 blev den sidste test taget. Stadig positiv. Vi tog ud og spiste med venner, fortalte den gode nyhed. Blødningen tog lidt til. Vi tilbragte endnu en god aften med venner. Jeg sov elendigt, kunne ikke falde i søvn og vågnede tidligt. Carla kom hjem fra sin far og nu skulle vi endelig holde en uges ferie sammen.

Vi aftalte, at jeg skulle ringe til lægen dagen efter, bare for at være sikker. Hun spurgte, om jeg havde ondt - nej - GODT! Har du graviditets symptomer? Ikke rigtig. Er du ikke træt? Nårh joo. GODT! Men jeg fik lige en tid til scanning senere på dagen, bare for at være sikker.

Af en eller anden årsag, tog jeg alene derind. Måske var vi ret sikre på, at der ikke var noget alvorligt?

Men desværre, så kunne de konstatere, at det der var inde i min mave ikke stemte overens med, at jeg skulle være i uge 11. Så måske var jeg blevet senere gravid end jeg troede? Det vidste jeg dog, at det ikke var en mulighed. Desværre.

Det er lidt uvirkeligt det hele. Man beroliger sig selv med, at det var godt, at det skete nu, frem for senere - og at fostret sandsynligvis fejlede noget. Men samtidig er der også en dårlig samvittighed. Kunne man have gjort noget anderledes? Det er ikke en tanke, som jeg plager mig selv unødvendigt meget med, men selvfølgelig dukker den op. Og samtidig tænker jeg også, kan jeg blive gravid igen? Fejler jeg noget?

Men det jeg har det mest skidt med er, at forstret stoppede med at vokse omkring uge 6 og at jeg derfor i 5 uger har troet, at jeg var gravid. Jeg forstår ikke, at min krop ikke har udstødt den før.

Det ville bare være noget helt andet, hvis jeg havde fundet ud af det for over en måned siden.

Jeg er dog okay. Så er det ikke værre. Men derfor fylder tankerne stadig meget og med dette indlæg tænkte jeg, at jeg kunne komme ud med nogle af alle mine tankerne og få bearbejdet oplevelsen lidt.

mandag den 13. maj 2019

Tilbygning - plantegninger

Nøglerne til huset er modtaget og vi har boet her i ca 2 ugers tid. Jeg ville rigtig gerne have skrevet et længere indlæg omkring, hvordan alt er gået, men jeg har en eksamens opgave, som skal skrives, så derfor bliver det lige et tekst fattigt indlæg omkring overvejelser om den kommende tilbygning.


Den eksisterende plantegning ser I herover.

Den mest praktiske og nemmeste plantegning er sådan cirka denne, hvor vi laver forældre afdeling i tilbygningen.


Mens den mest spændende i mine øjne er denne. Jeg ville elske at have et køkken ud til haven, hvor man om sommeren kan åbne op  ud til terrassen og få et "ekstra" rum på denne måde. Det er dog selvfølgelig lidt omfattende at skulle lave om på diverse installationer. Men, som jeg siger til min kæreste, så er vores tilbygning jo absolut ikke nødvendig, da vi har et ok stort hus - så hvorfor ikke lave huset om, så det passer til vores drømme? Jeg venter i hvert fald gerne længere på det, så vi kan spare ekstra op, hvis det bliver et issue.

Har I nogen input til tegningerne eller måske nogen helt andre idéer??

torsdag den 21. marts 2019

Arbejdstider


Nu har jeg i lige knap 1 år været priviligeret som pædagog på botilbud og haft primært 7-15 vagter mandag til fredag og weekend-fri.

Men, hvor savner jeg bare ofte mine tidligere arbejdstider med meget mere variation. Jeg arbejdede hveranden weekend og havde lange vagter her, hvilket betød mange fridage i hverdagene og mere tid med Carla. Derfor nyder jeg i fulde drag, at denne uge er meget mere skæv end sædvanelig. Jeg har aftenvagt i dag, morgen og lørdag - hvilket betyder, at på mandag kan Carla og jeg holde fri sammen. 

Efter børnehave skal hun i dag hjem til sin far og derfor var det også guld værd, at vi her til morgen ikke havde travlt, fordi jeg først møder kl 15. Det betød, at Carla ikke skulle vækkes, hun vågnede selv kl 7.15. Vi spiste morgenmad sammen, så tegnefilm og der var tid til, at hun selv kunne cykle hen til børnehaven - uden stress og jag.

Det er en god dag 🌞 

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...