søndag den 13. oktober 2013

Fine genbrugsfund



Jeg var lige et smut forbi en genbrugsbutik i fredags for at lede efter en skammel - det havde jeg dog ikke held med.

I stedet faldt jeg over en skøn grøn kommode, som var så fin med sine små rum bagefter. Jeg ville elske at bruge den som puslebord, men desværre er pladen kun 58 cm dyb og det bliver lige knebent nok - og den ville måske også være lidt for lav til min høje kæreste.. Øv. Men er den ikke flot??

Dukkehuset faldt jeg også i staver over, Jeg har selv haft de skønneste timer som barn med mit dukkehus og kan godt lide tanken om at købe et gammelt dukkehus, og sætte det i stand til min lille pige.

Men i første omgang blev begge ting stående, fordi vores hus er fyldt op af byggerod og jeg kunne ikke oveskue at slæbe flere ting med...

lørdag den 12. oktober 2013

Min fredag aften



Nu har vi boet i vores hus et helt år! Der er sket meget - men der er desværre også lang vej endnu med byggeriet..

Men i går trængte vi til lidt forkælelse, så vi var på Chopstick House med to gode venner og jeg synes da egentlig ikke, at jeg havde spist så meget igen.. Men nøj, hvor var min mave kæmpe stor bagefter, så det skulle passende foreviges med et billede, nu hvor der samtidigt også kun er tre måneder tilbage af graviditeten...

fredag den 11. oktober 2013

Pænt julepynt // Trip Trap


Julen starter tidligt i Poppel-huset og for at understrege det, så overvejer jeg at købe de små juletræer fra Trip Trap, som jeg lige har set i den seneste Inspiration reklame.

Jeg er ikke til for skabet julepynt, så de her falder rigtig godt ind i min smag.

Priserne ligger mellem 100-150 afhængig af størrelserne :)

Hundeskruk!


Som de fleste andre var min store drøm, da jeg var barn at få en hund - men det måtte jeg ikke :(

Så jeg må indrømme at efter vi har fået huset, har jeg tit tænkt på at anskaffe mig en og i går blev jeg ikke mindre end to gange tilbudt en hund.

En lille hundehvalp fra en nabo eller pekingeser fra en ven, som ikke længere kan have den.

Særligt den sidste trækker lidt i mig. Men min kæreste har meldt klart ud, at hvis jeg vælger at tage, så står jeg med det fulde ansvar og med en baby på vej - så bliver det ret meget at stå med.

Har I hundeejere ikke nogle kloge ord til mig? Gerne alle ulemperne, så er jeg helt med på, hvad jeg går ind til, hvis der bliver aktuelt :)

torsdag den 10. oktober 2013

Tilbud på Holly's





Jeg var tidligt oppe i dag, da jeg havde set i Føtex' reklame, at de solgte tøj fra Holly's til kun 80 og 30 kr pr del.

Desværre var der kun store størrelser at finde i min butik - på trods af, at jeg var der kl 8. Så jeg fik købt den lyserøde i str 74 til mig selv og det blå skal bruges til en barselsgave.

Var der bedre held med størrelserne i jeres butikker, hvis nogen af jer har været forbi? :)

onsdag den 9. oktober 2013

Badeværelset - de små detaljer







Det føles som en kæmpe lettelse, hver gang at vi får styr på nogle af de helt små detaljer i huset. Bare noget så dumt, som at toiletrullen nu kan hænge, i stedet for at stå på håndvasken - det er guld værd!

Desværre er min kæreste sløv til at få de ting gjort - men så langt, så godt.. Jeg blev nødt til at fejre bedriften med et lille køb i går, og sådan kom den fine plante også i hus. Nu mangler det runde spejl bare for at fuldende det hele :)

tirsdag den 8. oktober 2013

Mit Kvik køkken


Så er der omsider styr på køkkenet! Det blev egetræ, som kommer på som bordplade - og hvis min kærestes knæ snart kommer i orden, så håber jeg, at køkkenet står klart lige omkring 1. November! Så har jeg også til den tid levet uden et køkken i 5 måneder......

fredag den 4. oktober 2013

Træbordplade eller laminat?


Jeg skal have taget en rask beslutning inden søndag! Træbordplade eller ej???

Kvik kører med et tilbud, så det "kun" kommer til at koste mig 13.000 mere end hvis jeg vælger en laminatbordplade.

Jeg tror mest, at jeg hælder til noget eg, som er det der er vist på billedet - men jeg er så meget i tvivl..

Jeg vil helst have træbordplade - det er min store drøm, men så synes jeg fx, at det er lidt svært hvilket gulv man skal sætte til... Åh, alle de beslutninger!

Fransk dør



Efterhånden er det de små detaljer, som tæller herhjemme mht husrenovering, fx når jeg endelig får min første stikkontakt i soveværelset (farvel kabeltrommel), endelig får sluttet varmen til, så jeg har en radiator OG gulvvarme der virker...

Eller når jeg som billeder viser, får sat en dør op mellem stue og entré. Det er en lille bitte detalje, men psykisk gør det så meget, at jeg nu officielt kan lukke døren til byggerodet.

Jeg er glad ❤

onsdag den 2. oktober 2013

Badeværelse - før og efterbilleder

 
 
 

Badeværelset er ikke helt færdigt - men som I kan fornemme, så er der da sket lidt på det år, vi har boet her :)

Til at starte med var der kun et toilet. Vi har så udvidet, så der til højre nu også er et bad. Jeg har også fået bestilt mit runde spejl via et tip fra en sød læser, så nu venter jeg spændt på, at det kommer hjem!

tirsdag den 1. oktober 2013

Vasketøjskurv


House Doctor - H&M - Ferm Living
 
 
Hvem skulle have troet, at der også fandtes pæne vasketøjskurve?? Omend lidt dyre kurve. Den fra House Doctor koster 1600 kr!! Derfor blev jeg nødt til at finde et billigt alternativ også, som blev den fra H&M til 129 kr. Ferm Living ligger lige i mellem med en pris 600 kr - men det er da stadig en del penge for en vasketøjskurv, var?
 
 

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...