fredag den 11. oktober 2013

Hundeskruk!


Som de fleste andre var min store drøm, da jeg var barn at få en hund - men det måtte jeg ikke :(

Så jeg må indrømme at efter vi har fået huset, har jeg tit tænkt på at anskaffe mig en og i går blev jeg ikke mindre end to gange tilbudt en hund.

En lille hundehvalp fra en nabo eller pekingeser fra en ven, som ikke længere kan have den.

Særligt den sidste trækker lidt i mig. Men min kæreste har meldt klart ud, at hvis jeg vælger at tage, så står jeg med det fulde ansvar og med en baby på vej - så bliver det ret meget at stå med.

Har I hundeejere ikke nogle kloge ord til mig? Gerne alle ulemperne, så er jeg helt med på, hvad jeg går ind til, hvis der bliver aktuelt :)

5 kommentarer:

  1. Forstår godt at du gerne vil have hund:-) Men vent. Som mor til en 4 måneder gammel pige og en labrador på 7 år, kan jeg sige at hunden får bare ikke så meget oomærksomhed som før der kom en bany i huset. Selvom jeg elsker min hund, er der gået en del tid fra hende. Mit råd er vent med hunden, til efter du har født.

    God weekend.
    Mvh. Mette S

    SvarSlet
  2. Hejsa.
    Lad mig give dig et godt råd. Vent med at få en hund til senere. Du får mere end nok med en baby, og tro mig en hund er ligesom et barn. Det kræver rigtig meget, og det kan være svært at finde tid til den med en lille baby.

    Jeg har en hund - et coton de tulear (bomuldshund). Hun er super dejlig, og hun bringer så meget glæde og fornøjelse, men tager også tid.
    Der er mange ting man lige pludselig ikke kan med en hund. Man kan ikke bare blive længere på arbejde, eller tage i byen en hel dag/aften/weekend uden af have noget til at tage sig af den.
    Ligeledes med ferier sydpå. Der har vi haft hende ude ved mine svigerforældre eller mine forældre for at blive passet.

    De helt kloge anbefaler ligeledes at man først bør få hund når ens børn er omkring 5-6 år.
    Min søn var 6 år da vi fik vores hund, og det er gået så fint. Der kan sagtens opstå jalousi med babyer/små børn og hunde, og bider hunden bare en gang pga. jalousi så er man jo nødt til at skille sig af med den.

    Vent nogle år, til jeres hus er i orden og babyen noget større. Du er hundeskruk, men når babyen kommer går det væk :)

    Kærlige tanker fra
    Ibsen

    SvarSlet
  3. og forresten skal du også huske at det koster at have en hund. Har du/i råd til det ?
    Vi går til hundefrisør 5-6 gange om året hvilket koster omkring 4000 kr. Der ud over er der hundeforsikring, mad, vaccinationer, udstyr mv.
    Vi bruger i hvert fald omkring 10000 kr om året på vores hund.

    Ibsen

    SvarSlet
  4. Jeg har en pekingeser og selvom de er en skøn race, så duer de ikke til helt små børn- hverken af sind eller fysik. Så det vil jeg råde dig til at være opmærksom på inden du evt. anskaffer dig en hund.. Det er også bedst at anskaffe en hvalp, så den vokser op med små børn, uanaset race.. En pekingeser kræver også meget pelspleje og det får du nok ikke tid til med en lille bebs. Som Ibsen skriver, så er det også dyrt at have hund. Det koster min. 500 kr. om måneden, også for en lille hund... Den kan heller ikke være en masse alene og du skal være sikker på, at du kender nogen der er villig til at passe den når du er væk.. Det er et meget større arbejde end man lige tror..

    SvarSlet
  5. Tak for jeres input- den økonomiske del ville min kæreste heldigvis godt støtte, hvis det blev aktuelt med en lille hunni - så den del er der styr på..

    MissMuffin, hunden er vokset op med små børn - ellers ville jeg slet ikke overveje at overtage en voksen hund :)

    SvarSlet