torsdag den 5. december 2013

Den billigste Eames kopi



For et år siden lavede jeg et indlæg om en billig stol fra Bilka, som mindede meget om de fine stole fra Eames - det har nok været et af mine mest besøgte indlæg.

For nylig tippede en læser på samme indlæg om, at Harald Nyborg faktisk har lavet en stol stort set magen til Bilkas - bare til kun 249 kr eller 398 kr for et sæt. Så kan alle vidst være med? :)

Men har nogen af jer set stolen i virkeligheden? Harald Nyborg er måske ikke lige det sted, hvor man kan kan forvente den største kvalitet, så jeg er lidt nysgerrig efter, hvor holdbare stolene er.

tirsdag den 3. december 2013

Mine juleønsker


Så er årets ønskeseddel endelig lavet - og på den står der ikke mange ønsker til mig selv, faktisk kun en ansigtscreme fra Murad og gavekort til gågaden.

Resten er disse ønsker til hjemmet:

  • Kähler Ora Vægur
  • Rig-tig by Stelton skærebrætter med 3 stk
  • Menu bottlekværnsæt
  • Lagner, str 240x245 cm
  • Sengetøj, str 200x220 cm
  • Ikea, Ingolf barstole
  • Trip Trap, foldbar teak bordskåner

og måske et sengetæppe fra Hay.... Men jeg ved ikke, om det er upraktisk i forhold til den lille (gylp osv.), da jeg har hørt at tæpperne ikke rigtig må vaskes??

Hvad ønsker I jer i år?

mandag den 2. december 2013

Årets juledekorationer


Produktionen af juledekorationer blev ikke så stor i år.. Kun 2 stk blev det til - og min mor skal have den ene....

Har I været i gang eller plejer I at købe jeres? :)

lørdag den 30. november 2013

Mit næsten færdige køkken




Tadaa.. Ligner det ikke næsten et hjem??

Dog er der lige lidt der skal fixes endnu, før det bliver helt funktionelt. Fx mangler kogepladen og emhætten på det øverste billede :)

torsdag den 28. november 2013

Juledekorationer




 
I dag står den rigtig på julehygge! Jeg skal nemlig være sammen med min søster, svigerinde og deres børn. Sammen skal vi i skoven og bagefter skal vi lave juledekorationer - det er virkelig noget, som jeg elsker at lave. Så der bliver også lavet lidt ekstra til min mor og moster, nu hvor jeg alligevel skal i gang.

Dekorationerne på billederne er fra sidste år, hvis nogen ønsker det, så kan jeg godt lægge billeder ind senere af årets produktion :)

onsdag den 27. november 2013

tirsdag den 26. november 2013

En bæredygtig bamse







En ny bamse har fundet vej til vores lille hjem - det er vel ikke svært at gætte, hvem der skal have den?

Hynden er faktisk også ny, købt i Netto og jeg havde regnet med at bruge den sammen med den blå stol. Desværre er den bare en anelse for stor, så jeg må finde på noget andet :)

Julegaveidé til ham, hende og baby - Glerup & Chilote hjemmesko

 

Jeg har tidligere snakket om julegaveidéer til min kæreste, hvor jeg overvejede at købe whiskeyglas til ham og hvis jeg skal køre videre i dét tema, så kunne et par hjemmesko, som fx de grå fra Glerup lige være sagen... Og så de lilla til mig - man er vel pædagog??

En sjov ting, som jeg faldt over, da jeg besøgte hjemmesiden var det søde gyngefår. Kan I ikke lige se den på bebs' værelse?? Prisen ligger på 1.000 kr, og det er sikkert meget rimeligt med alt det uld, som der er blevet brugt til den - men det er dog lidt udenfor mit budget pt, så den kunne være et muligt dåbsønske? :)




Webshoppen sælger også hjemmesko af mærket "Chilote" til både voksne, men også til de helt små. De er lavet af 100 % uld og bunden af lakseskind, som er blødt som ruskind og super smidigt.

Noget der næsten er endnu mere fantastisk ved mærket er, at hjemmeskoene er fremstillet i Patagonien, der ligger i det sydlige Chile. Her går lønnen direkte til hver enkelt kvinde, som fremstiller hjemmeskoene med håndkræft. Kvinderne kan dermed skabe en bedre fremtid både for sig selv, men ikke mindst børnene og familien <3

Så man får altså et håndlavet økologisk produkt samtidig med, at man støtter en god sag.


Trendyslippers.com som sælger begge mærker er i øvrigt en dansk webshop. Der er hurtig levering på hjemmesiden, fri fragt når man køber over 599 kr og julegaverne kan byttes indtil den 15/1-2014, så de detaljer har de helt styr på :)


Indlægget er sponsoreret....


lørdag den 23. november 2013

Ikea barstole



Jeg fik brugt ikke mindre end 3.600 kr i Ikea i onsdags - men alligevel har jeg en række billeder liggende på telefonen af alle de ting, som jeg skal have næste gang.

En af tingene er disse barstole til 455 kr pr styk. Hvad synes I om dem?

Jeg tror vi kommer til at spise i køkkenet hver aften, så det er ret vigtigt med nogle, hvor man sidder godt i dem - og de her virkede ret behagelige.

torsdag den 21. november 2013

Endnu en milepæl!



Så er vinduer og døre velankommet til vores hus og folk er fuldt i gang med at sætte dem i.

Hold nu op det pynter!!

tirsdag den 19. november 2013

Alt hvidt fra Ikea



I morgen går turen til Odense med trailer og det hele, da jeg har fået solgt teak-sættet og lige passende kan smutte en tur i Ikea.

Men af en eller anden grund så er alt, hvad jeg overvejer at købe hvidt.... Så jeg får da vidst en seriøs udfordring med at få noget farve ind i mit hjem, hvis jeg realiserer alle mine hvide køb.

Det vigtigste jeg skal have købt er vasken fra Ikea og jeg syntes egentlig, at den havde en ok pris til sine 1600, når der kommer ca. 500 oveni for vandhanen... Men jeg fandt så lige ud af, at der kommer yderligere ca. 500 kr oveni igen, da selve vasken åbenbart ikke er med i prisen. Det kunne de altså godt lige have beskrevet lidt bedre, for det var et rent tilfælde, at jeg fandt ud af det.

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...