lørdag den 6. september 2014

Verdenskort og mandeindretning




Jeg er lidt nysgerrig efter, hvordan tingene forholder sig hjemme hos jer andre der er i forhold mht til jeres kærester og indretning? Har I fuldstændige frie hænder, er I enige, har din kæreste nogle veto'er eller hvordan får I det hele til at gå op?

For herhjemme er vi alt andet end enige. Min kæreste er meget... Traditionel? (læs kedelig) i sin indretning - og han vil sikkert sige det samme eller stik modsatte om mig. Jeg kan knap vise ham noget til hjemmet, før det er grimt, mærkeligt eller alt for dyrt. Så vi har faktisk slet ikke fået købt noget til huset, udover et spisebord. Brugt, til 300 kr - så den var kærestemanden mægtig glad for - og heldigvis også jeg.

Men indretning er i mine øjne tit en kvindeting og der er mange hjem, hvor man kommer ind og tænker - wow, bor der ikke en mand her?? Og det er da heller ikke sådan, at jeg ønsker, at det skal være hos os. Så jeg prøver at være large og finde ting, som han også ville kunne lide - og et verdenskort er altså en af dem. Han vil nok helst have et traditionelt et som fra folkeskolen, men det passer bare ikke rigtig til vores hus, så jeg har fundet et par alternativer.

Den nederste er fra Idémøbler og er et godt kompromis til os begge - han får sit kort og jeg slipper for alle mulige farver! Prisen er 800 kr, så her tror jeg også, at han godt kan være med. Jubiii :)

2 kommentarer:

  1. Sådan et gammel skolekort er nu fedt!

    Herhjemme er vi meget enige - vi kan begge lide klassisk designting blandet med retro og masser af træ :-)

    SvarSlet
  2. Arh ha, vi er slet ikke enige her hjemme, men prøver at få det til at mikse. Han har en masse kunst fra tidligere som jeg ikke har haft indflydelse på, og alligevel skal alle ny-erhvervelser være fælles. Dog får jeg også tit min "vilje" og en stor ting var en farve koordineret bog reol.
    Er vild med alle tre kort btw"

    SvarSlet

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...