En pæretærte

I går havde Carla og jeg fri, så vi bagte en pæretærte til Mads i anledningen af hans fødselsdag. Der bliver ikke delt nogen opskrift, for der skal nogle tilrettelser til - mere sukker og pærene skal koges inden næste gang.

Tiden nærmer sig for, at vi måske skal flytte - måske, fordi papirarbejdet endnu ikke er på plads. Men fra den 15. Maj har jeg ikke noget sted at bo, så jeg prøver at have is i maven. Jeg er rigtig forhåbningsfuld mht, at Carla fremover skal bo sammen med sin mors kæreste. Der har været nogle udfordringer undervejs, men helt ærligt kan virkelig godt forstå, at det må være svært at forholde sig til en ny person i sit liv. Men der er heldigvis overvejende situationer, som gør mig glad helt ned i maven, som fx mit forrige indlæg, hvor Carla tager Mads' hånd som det mest naturlige i verden. Eller i går, hvor vi pludselig står i stuen og laver gruppekram. Sukkersødt. Men Mads får dog stadig også at vide, at han ikke er en del af vores familie - for han hedder jo ikke NIKOLAU som os 😉