torsdag den 1. august 2019

Lidt fra hverdagen


Vi er tilbage til hverdagen, heldigvis med et par fridage hist og pist, da det er fordelen ved at arbejde på botilbud. Det har været ret godt at starte op på job igen efter ferie. Den spontane abort er næsten lagt bag mig og jeg har generelt bare en holdning om, at jeg ikke gider at ærgre mig over ting, som jeg alligevel ikke kan ændre.
Så i stedet fokuserer jeg på de gode ting. Vi skal til to bryllupper her i august - og hey, jeg må drikke vin til maden nu og andet lækkert. Den blå kjole fra Gestuz skal jeg have på til det ene bryllup - den anden mangler jeg endnu at finde. Derudover kan jeg også udnytte mit løbebånd til fulde nu. Jeg har en svigerinde som skal med til de samme bryllupper og hun har tabt sig 10 kg på 47 dage! Så lige pludselig er det ikke så svært at finde motivationen til at komme på det skide løbebånd. Jeg kan både finde ud af, at stå op kl. 5.30 og komme på den - og også efter lange vagter.


Og så har jeg jo selvfølgelig Carla. Hende og jeg har haft en masse hygge stunder. Vi har både haft cykelture, hvor vi har plukket blomster, fanget krabber og ellers bare været sammen med den øvrige familie. Så jeg er helt ok :)

mandag den 15. juli 2019

Et fødselsdagsønske


En simpel fin lampe ønsker jeg mig! Denne er fra Ellos.

En ud af fem

Første dag på arbejde efter endt sommerferie. Om jeg har haft en god ferie? Ikke rigtig, jeg endte nemlig med at blive en del af en kedelig statistik.

 Jeg synes, at det seneste år for mig har været så godt. Jeg har opnået mange ting og så mange dejlige ting er sket og derfor turde jeg næsten ikke at tro på det, da jeg var gået over tid. Faktisk gik jeg 9 dage over tid, før jeg turde tage en test. Og turde er det helt rette ord - jeg var bange for, at det var falsk alarm. Men testen viste positivt!

Så en lægetid blev bestilt og de nærmeste fik besked og som ugerne gik fik flere og flere besked. Men som ugerne gik blev der også taget flere og flere tests. Jeg pletblødte lidt. Lægen var ikke så nervøs, fordi det havde jeg også bøvlet med inden. Og alle testene var også positive. Men ved nærmere eftertanke, så havde jeg alligevel en ret dårlig fornemmelse, men den blev skubbet i baggrunden, fordi de dumme test var positive - og jeg desværre ikke havde en større viden på området og derfor beroligede mig selv med, at alt måtte være godt.

I uge 10+5 blev den sidste test taget. Stadig positiv. Vi tog ud og spiste med venner, fortalte den gode nyhed. Blødningen tog lidt til. Vi tilbragte endnu en god aften med venner. Jeg sov elendigt, kunne ikke falde i søvn og vågnede tidligt. Carla kom hjem fra sin far og nu skulle vi endelig holde en uges ferie sammen.

Vi aftalte, at jeg skulle ringe til lægen dagen efter, bare for at være sikker. Hun spurgte, om jeg havde ondt - nej - GODT! Har du graviditets symptomer? Ikke rigtig. Er du ikke træt? Nårh joo. GODT! Men jeg fik lige en tid til scanning senere på dagen, bare for at være sikker.

Af en eller anden årsag, tog jeg alene derind. Måske var vi ret sikre på, at der ikke var noget alvorligt?

Men desværre, så kunne de konstatere, at det der var inde i min mave ikke stemte overens med, at jeg skulle være i uge 11. Så måske var jeg blevet senere gravid end jeg troede? Det vidste jeg dog, at det ikke var en mulighed. Desværre.

Det er lidt uvirkeligt det hele. Man beroliger sig selv med, at det var godt, at det skete nu, frem for senere - og at fostret sandsynligvis fejlede noget. Men samtidig er der også en dårlig samvittighed. Kunne man have gjort noget anderledes? Det er ikke en tanke, som jeg plager mig selv unødvendigt meget med, men selvfølgelig dukker den op. Og samtidig tænker jeg også, kan jeg blive gravid igen? Fejler jeg noget?

Men det jeg har det mest skidt med er, at forstret stoppede med at vokse omkring uge 6 og at jeg derfor i 5 uger har troet, at jeg var gravid. Jeg forstår ikke, at min krop ikke har udstødt den før.

Det ville bare være noget helt andet, hvis jeg havde fundet ud af det for over en måned siden.

Jeg er dog okay. Så er det ikke værre. Men derfor fylder tankerne stadig meget og med dette indlæg tænkte jeg, at jeg kunne komme ud med nogle af alle mine tankerne og få bearbejdet oplevelsen lidt.

mandag den 13. maj 2019

Tilbygning - plantegninger

Nøglerne til huset er modtaget og vi har boet her i ca 2 ugers tid. Jeg ville rigtig gerne have skrevet et længere indlæg omkring, hvordan alt er gået, men jeg har en eksamens opgave, som skal skrives, så derfor bliver det lige et tekst fattigt indlæg omkring overvejelser om den kommende tilbygning.


Den eksisterende plantegning ser I herover.

Den mest praktiske og nemmeste plantegning er sådan cirka denne, hvor vi laver forældre afdeling i tilbygningen.


Mens den mest spændende i mine øjne er denne. Jeg ville elske at have et køkken ud til haven, hvor man om sommeren kan åbne op  ud til terrassen og få et "ekstra" rum på denne måde. Det er dog selvfølgelig lidt omfattende at skulle lave om på diverse installationer. Men, som jeg siger til min kæreste, så er vores tilbygning jo absolut ikke nødvendig, da vi har et ok stort hus - så hvorfor ikke lave huset om, så det passer til vores drømme? Jeg venter i hvert fald gerne længere på det, så vi kan spare ekstra op, hvis det bliver et issue.

Har I nogen input til tegningerne eller måske nogen helt andre idéer??

torsdag den 21. marts 2019

Arbejdstider


Nu har jeg i lige knap 1 år været priviligeret som pædagog på botilbud og haft primært 7-15 vagter mandag til fredag og weekend-fri.

Men, hvor savner jeg bare ofte mine tidligere arbejdstider med meget mere variation. Jeg arbejdede hveranden weekend og havde lange vagter her, hvilket betød mange fridage i hverdagene og mere tid med Carla. Derfor nyder jeg i fulde drag, at denne uge er meget mere skæv end sædvanelig. Jeg har aftenvagt i dag, morgen og lørdag - hvilket betyder, at på mandag kan Carla og jeg holde fri sammen. 

Efter børnehave skal hun i dag hjem til sin far og derfor var det også guld værd, at vi her til morgen ikke havde travlt, fordi jeg først møder kl 15. Det betød, at Carla ikke skulle vækkes, hun vågnede selv kl 7.15. Vi spiste morgenmad sammen, så tegnefilm og der var tid til, at hun selv kunne cykle hen til børnehaven - uden stress og jag.

Det er en god dag 🌞 

mandag den 18. marts 2019

Min 70'er stue



Og her var den så, stuen, som i mine øjne er ret stor. Fra vinklen hvor billedet er taget er der mere gulvplads end billedet viser og til venstre, er der åbnet op til et af værelserne, hvor der er en mini "krostue" - den er jeg spændt på, om min kæreste synes vi skal af med 😅

Der er også fra stuen det lækreste store glasparti ud til haven. Huset er jo et typisk 70'er parcelhus og jeg er begyndt at tænke på, om nogle af stilarterne fra den tid skal bevares eller genopføres? Vi har aftalt at bo i huset nogle måneder inden vi påbegynder renoveringen, så der er rigelig af tid til at overveje, hvad der fungerer og hvad der skal fornyes.

Seneste køb fra ASOS


Overspringshandlinger længe leve! Sad forleden og kiggede efter inspiration til kjoler, som ville kunne bruges til et bryllup og kom så til at klikke den her hjem. Fik den ind af døren i dag og den har en super pasform, men farven harmonerer måske ikke helt så godt med min grise lyserøde hudfarve. Så jeg håber på godt vejr snarest, så jeg måske kan have den på til noget påske tamtam med veninderne.

lørdag den 16. marts 2019

Svane køkken

Økonomien er slet ikke til et Svane køkken med 160 kvm der skal renoveres, 30 kvm der skal bygges til - og alt sammen finansieret af en pædagog og tømrer løn... Men jeg kan jo lige drømme lidt.


Stuen i huset er KÆMPE, mens køkkenet er lidt småt, så derfor kommer vi ikke udenom at åbne op for et køkkenalrum. Men i virkeligheden er jeg faktisk slet ikke til de åbne køkkener. Jeg kan godt lide at rummene er adskilt og har hver sin funktion. Så derfor er det vigtig for mig, at køkkenet i stuen delen bliver lidt mindre køkken agtig. Giver det mening?? Som fx med hylderne her i køkkenøen - det synes jeg er hyggeligt.



En anden tanke er, om man kan adskille køkkenet på en måde, så det ikke bliver helt åbent ind til stuen? Jeg synes, at denne løsning er ret fin. Når stuen er så stor, så ville det også være fint med en ekstra hygge krog.

 

Og endelig, så er jeg umiddelbart til, at køkkenet ikke skal være hvidt. Jeg er ret vild med denne skovgrønne farve fra Svane og kombineret med træet er det bare virkeligt lækkert. Køkkenet på billedet koster 200.000 kr. - det er lidt mindre end, hvad vores tilbygning kommer til at koste, så realistisk må køkkenet kun koste ca. det halve.


fredag den 15. marts 2019

Underskrifterne er sat



Efter knap en måneds ventetid på en skifteretsattest, så kunne vi i dag omsider sætte vores underskrifter på en købsaftale. Huset er 160 kvm, ligger i Gjesing nord og ALT skal laves - så cirka samme projekt, som jeg gennemgik med min ex. Jeg glæder mig! 😅

onsdag den 13. marts 2019

Skat, skat ikk?



Har I fået tjekket jeres årsopgørelser? Skat var så overraskende god ved mig, at jeg blev nødt til at dobbelttjekke om resultatet nu også var rigtig nok.

Derfor tænker jeg, at der skal lidt selvforkæelse til og disse Nature sko har jeg haft kig på i mere end 1 år! De deler måske lidt vandene i forhold deres udseende, men jeg er vilde med dem og med en bred fod, så tror jeg også, at de sådan rent praktisk ville være gode til mine fødder.

tirsdag den 12. marts 2019

En pæretærte



I går havde Carla og jeg fri, så vi bagte en pæretærte til Mads i anledningen af hans fødselsdag. Der bliver ikke delt nogen opskrift, for der skal nogle tilrettelser til - mere sukker og pærene skal koges inden næste gang.

Tiden nærmer sig for, at vi måske skal flytte - måske, fordi papirarbejdet endnu ikke er på plads. Men fra den 15. Maj har jeg ikke noget sted at bo, så jeg prøver at have is i maven. Jeg er rigtig forhåbningsfuld mht, at Carla fremover skal bo sammen med sin mors kæreste. Der har været nogle udfordringer undervejs, men helt ærligt kan virkelig godt forstå, at det må være svært at forholde sig til en ny person i sit liv. Men der er heldigvis overvejende situationer, som gør mig glad helt ned i maven, som fx mit forrige indlæg, hvor Carla tager Mads' hånd som det mest naturlige i verden. Eller i går, hvor vi pludselig står i stuen og laver gruppekram. Sukkersødt. Men Mads får dog stadig også at vide, at han ikke er en del af vores familie - for han hedder jo ikke NIKOLAU som os 😉

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...