søndag den 17. februar 2019

Ladcykel fremfor bil



Igennem en længere periode havde jeg leget med tanken om at købe en ladcykel. Primært fordi jeg syntes, at jeg var så inaktiv i min hverdag, både på job og hjemme. Jeg ville rigtig gerne træne eller løbe i min fritid, men det har svært for mig at skabe nogle vedvarende rutiner. Derfor tænkte jeg, hvad nu hvis jeg sælger min bil? Så er jeg tvunget til at cykle på job - og i hverdagen ville jeg forhåbentlig også bevæge mig mere, fx gå/cykle til indkøb, familien osv i stedet for uden omtanke altid at tage bilen alle steder.

Så inden jul blev min Opel Karl sat til salg og den blev solgt, så der lige nøjagtig var et overskud til at købe en ladcykel - med el! Jeg har 10 km hver vej på job, så for at det skulle være realistisk skulle der altså el til.

Jeg har haft den i to måneder nu og er meget tilfreds med min beslutning. Den kører som en drøm og hver tur på den er bare en god oplevelse. En bonus er, at det er bedre for mig og miljøet ♻️

1 kommentar:

  1. Ville ØNSKE vi kunne undvære en bil - men det er bare utopisk når jeg skal til Århus to gange om ugen.. Måske en gang, så er drømmen ihvertfald også en ladcykel med el! :)

    SvarSlet

Tørrede blomster i ramme

Jeg faldt lige over en fin idé hos “ Livsnyderen ”, som jeg skal afprøve, når forårets blomster begynder at komme frem. Lignende ramme...