De kommende dage bliver simpelhent så spændende, at jeg næsten ikke kan holde det ud. Kl. 11 i dag er der fremvisning på min kærestes lejlighed. Et ungt par har budt på den og hvis alt går vel, så underskriver de købsaftalen i dag. Men ejendomsmægleren har dog også sagt, at vi ikke skal have for høje forventninger, da de er førsteganskøbere og i dag har de deres forældre med, som jo kunne tænkes at tale dem fra købet...
Alt i mens fordriver jeg ventetiden med lektier - de gør ikke ligefrem, at tiden føles hurtigere. Samtidig har jeg også svært ved at samle tankerne, da jeg er så spændt på min jobsamtale på mandag og hvad der er vigtigt at få sagt der.
En sidste lille detalje er i øvrigt, at vi i tirsdags var ude og se et hus, som vi fandt meget interessant. Men det er i et område med meget korte liggetider, så med alt den ventetid, så frygter jeg lidt, at den når at blive solgt, inden vi kan komme med et bud. For så langt er vi faktisk kommet, at vi tænker den er et bud værd.
Det er en helt omvendt verden, hvor jeg denne weekend håber på at tiden går hurtigt, så jeg kan komme tilbage til hverdagen og få afklaret alle disse ting.
Uha, jeg kan godt forstå du er spændt! Sikke meget på én gang - håber det går op i en højere enhed. Krydser jeg for :)
SvarSletJa, det er noget af et puslespil, som skal gå op :)) og tak :)
Slet