Noget jeg har glædet mig til at komme i gang med i det nye år, er min søsters og min aftale om en månedlig maddag sammen.
Hun har to børn på 5 og 8 og Carla bliver 5 om få dage, så de har meget glæde af hinanden. Desværre går der bare tit hverdag i den og rutinerne får overtaget og derfor ser vi ikke hinanden så meget som vi burde - hverken børnene, men bestemt heller ikke min søster og jeg.
Derfor synes jeg, at det gode ved vores aftale er, at vi ikke bare skal spise sammen - men det er min søster og jeg som skal lave maden sammen. På den måde får vi "alene tid" og bare det at skulle handle uden børnene er ret fantastisk. Måske andre mødre kan relatere?
Ingen af os er særlige skarpe i et køkken, så vi besluttede os for mørbradgryde og fandt inspiration i en opskrift fra Valdermarsro.
Har I nogle nytårsfortsæt eller noget I vil gøre anderledes i 2019?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar